Domsafgørelse vedrørende grov uforsvarlig behandling af dyr og frifindelse af anklage om snorlængden ved Vestre Landsret

Denne sag vedrørte en ankesag for Vestre Landsrets 2. afdeling med tiltalen mod T for primært to forhold: (1) overtrædelse af hundelovens § 12, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, ved angiveligt at have bundet sine hunde med en snor kortere end det lovpligtige 5 meter og (2) groft uforsvarlig behandling af 10 kaniner med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 3, hvoraf 7 kaniner døde af underernæring. Tiltalte havde tidligere modtaget straf for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, hvilket blev bragt i betragtning under sagens vurdering.

Tiltalte benægtede sig skyldig og forklarede, at snorens længde var påvirket af politiets anmodning om at binde hundene under deres besøg, samt at kaninerne blev behandlet med henblik på helbredelse modsat aflivning på trods af dyrlægens rådgivning. Derudover blev der redegjort for tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold, herunder tidligere operationer og en uafklaret kræftdiagnose.

Vestre Landsret fandt ikke med den nødvendige sikkerhed bevist, at hundesnoren var kortere end 5 meter eller forkortet til under 5 meter som beskrevet i anklageskriftet, og frifandt derfor tiltalte for dette forhold. Til gengæld blev det efter bevisførelse for landsretten anset som bevist, at tiltalte gjorde sig skyldig i uforsvarlig behandling af de 10 kaniner med karakter af mishandling. Straffen blev fastsat til 30 dages fængsel, og tiltalte blev frakendt retten til fremadrettet at eje eller beskæftige sig med dyr. Straffen blev ikke gjort betinget, særligt under henvisning til tidligere domme for overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.