Frifindelse for indførsel af receptpligtig medicin fra Thailand

Denne sag omhandler en anke fra en tiltalt, der i Københavns Byret var dømt for indførsel af euforiserende stoffer. Tiltalte påstod frifindelse eller formildelse, idet han mente, at anklageskriftet ikke opfyldte kravene i Retsplejeloven § 834, da tiltalen var rejst efter bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og ikke bekendtgørelsen om privates indførsel af lægemidler. Subsidiært gjorde han gældende, at indførslen af pillerne var i overensstemmelse med reglerne for privat indførsel af lægemidler. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af dommen.

Sagens Baggrund

Tiltalte forklarede, at han havde fået ordineret Alprazolam på et hospital i Thailand som behandling for en infektion efter en operation. Han skulle fortsætte kuren længere end de sædvanlige 7 dage, men måtte rejse hjem før tid på grund af store smerter. Han bar medicinen i en fælles håndtaske med sin kæreste, og halvdelen af tabletterne tilhørte kæresten, som også havde fået ordineret medicinen i Thailand. Tiltalte havde tidligere fået ordineret Alprazolam i Danmark efter en trafikulykke i Sverige, der medførte amputation af en del af hans ben.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten stadfæstede byrettens vurdering af, at anklageskriftet opfyldte betingelserne i Retsplejeloven § 834. Dette skyldtes, at hvis tiltaltes indførsel af tabletterne var i strid med bekendtgørelsen om privates indførsel af lægemidler, ville besiddelsen automatisk være i strid med bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, hvilket berettigede tiltalen under sidstnævnte bekendtgørelse.

Lovlig Besiddelse ved Indrejse

Retten lagde til grund, at tiltalte fik ordineret tabletterne på recept i Thailand som behandling for eftervirkninger af en operation, og at behandlingen ikke var afsluttet ved indrejse i Danmark. Derfor blev tiltaltes besiddelse af lægemidlerne ved ankomst til Danmark anset for lovlig i henhold til Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler § 4, stk. 1.

Mængdebegrænsninger og Schengenkonventionen

• Generel regel: Ifølge Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler § 7, stk. 1 må euforiserende stoffer (liste B, C, D eller E) kun indføres i mængder svarende til højst 14 dages forbrug.
• Schengen-regel: Da tiltalte har bopæl i Danmark, som har tiltrådt Schengenkonventionen, var han berettiget til at indføre medicin svarende til højst 30 dages forbrug i henhold til Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler § 7, stk. 2.

Forbruget blev beregnet til maksimalt 3 tabletter pr. døgn, hvilket betød, at tiltalte var berettiget til at indføre 90 tabletter (30 dage x 3 tabletter/dag).

Fælles Medicin og Frifindelse

Det blev lagt til grund, at tiltalte og hans kæreste, som også havde modtaget de nævnte tabletter på recept i Thailand, opbevarede begges medicin i en fælles taske. Da 90 af tabletterne tilhørte kæresten, blev kun 90 tabletter anset for indført af tiltalte selv.

Da tiltaltes indførsel af tabletterne skete til personlig brug, til sygdomsforebyggelse og inden for de gældende mængdebegrænsninger, fandt retten, at tiltalte ikke havde overtrådt Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3 eller Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 5, stk. 1, nr. 1.

Som følge heraf blev tiltalte frifundet, og statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter.