Prøvelse af afgørelser om afslag på midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne ved arbejdsskade

Sagen omhandler en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 25. juli 2019 og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 22. februar 2021. Begge afgørelser afslog sagsøgerens anmodning om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at hun ikke havde et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.

Sagsøgeren, repræsenteret af FOA - Fag og Arbejde, var visiteret til et midlertidigt fleksjob efter en anerkendt arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beregnede hendes erhvervsevnetab til 9,6 procent i 2019 og 8,8 procent i 2021, begge baseret på arbejdsskadesikringslovens § 17a.

Sagsøgerens hovedargument var, at selvom hendes beregnede erhvervsevnetab var under 15 procent, burde hun stadig være berettiget til erstatning, da hun havde lidt et dokumenteret blivende indtægtstab af nogen betydning. Dette synspunkt understøttedes af Ankestyrelsens principafgørelser U-19-04 og 14-20 samt Østre Landsrets praksis.

Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastholdt, at et erhvervsevnetab under 15 procent ikke berettigede til erstatning, medmindre tabet kunne anses for varigt og af nogen betydning. De argumenterede for, at sagsøgerens lønnedgange ikke opfyldte disse kriterier, da de var under 15 procent og ikke kunne anses for at være varige.

Retten skulle tage stilling til, om Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kunne tilsidesættes, trods de formelle beregninger af erhvervsevnetab under 15 procent. Sagen rejste spørgsmål om fortolkningen af arbejdsskadesikringslovens § 17, særligt i forhold til princippet om minimumserstatning for blivende indtægtstab, selv når det formelle erhvervsevnetab er under 15 procent.

Retten frifandt både Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Retten lagde vægt på, at selvom forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 og praksis tillader, at der kan ydes erstatning for blivende indtægtstab under 15 procent, hvis dette tab er af 'nogen betydning', så var dette ikke tilfældet i den foreliggende sag.

Retten fandt, at sagsøgerens konstaterede lønnedgange på henholdsvis 9,6 procent og 8,8 procent ikke kunne anses for at være blivende og af nogen betydning. Dette var baseret på:

1. Oplysningerne om udviklingen i sagsøgerens erhvervsevne.
2. At de konstaterede lønnedgange lå betydeligt under de 15 procent, som er angivet i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1.

Retten vurderede, at Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser derfor var korrekte, og at de med rette havde afvist at tilkende erstatning for tab af erhvervsevne.

Retten understregede, at selvom sagsøgeren var visiteret til fleksjob, så betød det ikke automatisk, at hendes lønnedgange var varige. Dette er i overensstemmelse med arbejdsskadesikringslovens § 17a, som fastslår, at erhvervsevnetabet for personer i fleksjob skal vurderes ud fra de økonomiske forhold.

Sagsomkostningerne blev pålagt sagsøgeren at betale til Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med 55.000 kr. hver.

Dommen understreger vigtigheden af, at selvom der er mulighed for at tilkende erstatning for mindre erhvervsevnetab under særlige omstændigheder, så skal disse omstændigheder være klart dokumenteret, og tabet skal være af en vis størrelse for at berettige til erstatning.