Sag om afvisning af dækning for skade på karnap grundet kondens - Alm. Brand af 1792

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring hos Alm. Brand af 1792 og klagede over selskabets afvisning af at yde dækning for en skade på en karnap.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte en skade på en karnap, hvor der var konstateret kondensvand, som skadede loft og vindueskarm.
• Alm. Brand afviste erstatning, da de ikke mente, at der var tale om en dækningsberettigende skade.
• Selskabets taksatorrapport konkluderede, at karnappens tagkonstruktion var udført som en uisoleret betonkonstruktion, hvilket var almindeligt i 1940, hvor ejendommen blev opført. Kondensproblemerne skyldtes datidens byggestil og ikke en skade.
• Klageren anførte, at skaden var opstået pludseligt som følge af en utæthed i karnappens tagkonstruktion, hvilket en blikkenslager havde bekræftet.
• Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om en skade dækket af forsikringen, og at problemet skyldtes karnappens oprindelige konstruktion.
• Selskabet henviste til lignende sager vedrørende fugtige kældre, hvor nævnet havde truffet afgørelser i selskabets favør.

Parternes argumenter

• Klageren mente, at skaden var opstået pludseligt og ikke skyldtes den oprindelige tagkonstruktion.
• Selskabet mente, at problemet skyldtes den oprindelige konstruktion, som var sædvanlig på opførelsestidspunktet, og at der ikke var tale om en dækningsberettigende skade.

Forsikringsbetingelser

• Forsikringsbetingelserne dækkede udbedring af skader på det forsikrede, hvor skade defineres som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser eller ødelæggelse i bygningen eller andre fysiske forhold, når disse forhold nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed af nævneværdigt omfang.

Nævnet fandt, at det efter de forelagte oplysninger om fugtproblemerne i karnappen ikke var sandsynliggjort, at bygningens anvendelighed var nedsat til under, hvad der henset til ejendommens konstruktion i overensstemmelse med det på opførelsestidspunktet sædvanlige måtte forventes. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at der i retlig forstand forelå en mangel ved ejendommen, og kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist forsikringsdækning. Nævnet bemærkede dog, at denne afgørelse ikke udelukkede, at bevisførelse herom under en retssag ville kunne føre til et andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.