Stadfæstelse af dom i sag om ærekrænkelse efter Straffelovens § 267

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede en ankesag, hvor 13 appellanter (tidligere sagsøgte) var anklaget for at have overtrådt Straffeloven § 267 ved at fremsætte ærekrænkende udtalelser i et brev til ledelsen på deres fælles arbejdsplads, et fængsel. Brevet beskyldte appelindstævnte (tidligere sagsøger) for at have begået dokumentfalsk.

Sagen blev oprindeligt behandlet af Retten i Horsens, som afsagde dom den 25. juni 2009. Appellanterne ankede denne dom til Vestre Landsret.

Sagens Forløb og Forklaringer

For landsretten drejede sagen sig udelukkende om, hvorvidt appellanterne havde haft forsæt til at overtræde Straffeloven § 267 ved at påstå, at appelindstævnte havde begået dokumentfalsk.

Appellanternes Forklaringer

• Appellant 1 fastholdt sin forklaring fra byretten og supplerede med detaljer om udarbejdelse af indstillinger for indsatte. Hun forklarede, at indstillingerne gennemgås på afdelingsrådsmøder, hvor rettelser kan foretages af en sekretær. Hun fandt et dokument på et fællesdrev, som hun opfattede som færdigt og ukorrigerbart. Hun havde kopieret en indstilling fra 2007, som indeholdt fejl, herunder en falsk erklæring om rene urinprøver. Hun benægtede at have haft til hensigt at få appelindstævnte fyret, men fokuserede på faglige problematikker. Hun var ikke med til at formulere brevet til fængselsledelsen, da hun afspadserede. Hun bekræftede, at alle 13 underskrivere af brevet havde nedskrevet forhold, de fandt problematiske ved appelindstævntes arbejde.

• Appellant 3 fastholdt ligeledes sin forklaring fra byretten og benægtede at have skrevet brevet til fængselsledelsen. Hun forklarede, at der gik tid, før appellanterne blev indkaldt til møder efter modtagelsen af brevet. På møderne blev brevets indhold ikke gennemgået. Hun opfattede, at fejlene var erkendt, og at situationen var ved at forbedres, hvorfor hun var overrasket over det efterfølgende brev fra fængselsledelsen. Hun hæftede sig ikke ved udtrykket "dokumentfalsk" i brevet til ledelsen, men mente fortsat, at der var tale om dokumentfalsk fra appelindstævntes side.

Appelindstævntes Forklaring

• Appelindstævnte forklarede, at hun først hørte om brevet den 13. maj 2008. Hun blev kontaktet af en kollega, da Appellant 1 havde klaget over kollegaen i forbindelse med en indstilling om en indsat. Appelindstævnte talte med Appellant 1 om indstillingen i begyndelsen af april 2008. Hun modtog klagen over sig den 13. maj 2008, hvorefter hun sygemeldte sig.

Vidneforklaring

• Person 2, juridisk viceinspektør i fængslet, forklarede, at han så brevet fra appellanterne i begyndelsen af maj 2008. Han drøftede indholdet med fængselsinspektøren og repræsentanter for Fængselsforbundet. Hans mål var at finde en løsning, der muliggjorde appelindstævntes fortsatte ansættelse. Han håbede, at underskriverne ville trække beskyldningerne tilbage for at muliggøre et fortsat samarbejde. Han bekræftede, at appelindstævnte fik kendskab til brevets indhold, og at brevet udover faglige kritikpunkter også indeholdt et personligt angreb.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt, at appelindstævnte ikke havde begået dokumentfalsk, og at sigtelsen mod appellanterne derfor vedrørte en overtrædelse af Straffeloven § 267.

Overtrædelsen af Straffeloven § 267 blev anset for fuldbyrdet i det øjeblik, brevet fra appellanterne nåede fængselsledelsen. Det var uden betydning for sagens udfald, om appellanterne havde forventet, at brevet ville blive videregivet til appelindstævnte.

Med denne begrundelse tiltrådte landsretten byrettens afgørelse om, at appellanterne havde overtrådt Straffeloven § 267.

Dommens Afgørelse

Byrettens dom blev stadfæstet. Landsretten afgjorde følgende:

• Hver af de 13 appellanter blev idømt 10 dagbøder à 100 kr.
• Appellanterne blev pålagt solidarisk at betale en tortgodtgørelse på 5.000 kr. til appelindstævnte.
• Appellanterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til appelindstævnte med i alt 12.500 kr. inkl. moms, et beløb der blev anset for passende til dækning af udgifter til advokatbistand.
• Det idømte beløb skulle betales inden 14 dage.
• Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.