Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om forskud på erstatning for erhvervsevnetab under ledighedsydelse

Sagstype

Almindelig civil sag

Status

Hjemvist

Dato

24. juni 2022

Sted

Østre Landsret

Sagsemner

Erstatning uden for kontraktArbejdsskadeForvaltningssag

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Partsrepræsentant: Advokat: Karsten Høj, Advokat: Søren Kjær Jensen, Advokat: Sebastian Christopher Wilk, Advokat: Laura Tholstrup,

Rettens personale: Dommer: Jacob Waage, Dommer: Anna Rudolf, Dommer: Finn Morten Andersen,

Partstilknyttet: Mandatar: Politiforbundet,

Part: Appellant: S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Sagen angår, om appelindstævnte (tidligere sagsøger) havde ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, selvom han på afgørelsestidspunkterne modtog ledighedsydelse.

Sagens Baggrund

Sagen blev oprindeligt behandlet ved Retten i Roskilde, som afsagde dom den 23. april 2021. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (appellant) har anket dommen til Østre Landsret.

Parternes Påstande

  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Appellant): Gentog sin principale påstand fra byretten om frifindelse, subsidiært hjemvisning. De argumenterede for, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte deres afgørelser fra 2018 og 2019, som afviste forskud, da lovgiver eksplicit har sondret mellem tilskadekomne på ledighedsydelse og dem i midlertidigt fleksjob. De mente, at en endelig afgørelse om erhvervsevnetab kun kan træffes for sidstnævnte gruppe, når der er tilstrækkeligt vurderingsgrundlag.
  • Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (Politiforbundet som mandatar): Nedlagde principal påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende ret til erstatning for et sikkert, varigt erhvervsevnetab på minimum 15% gældende fra den 31. juli 2018, subsidiært fra den 27. juni 2019. Subsidiært påstod dommen stadfæstet. De gjorde gældende, at modtagelse af ledighedsydelse ikke i sig selv forhindrer tilkendelse af erstatning for et sikkert, varigt erhvervsevnetab som kapitalbeløb. De henviste til, at de relevante lovbestemmelser, herunder Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 4, ikke udelukker muligheden for forskud, og at en sådan fortolkning ville gøre muligheden for forskud illusorisk.

Sagens Forløb og Oplysninger

  • Ansættelsesforhold: Appelindstævnte blev pr. 1. september 2021 ansat i fleksjob som chauffør 15 timer om ugen med en timeløn på 145 kr. Jobcenteret godkendte stillingen som permanent fleksjob og vurderede, at den bedst udnyttede hans arbejdsevne.
  • Indkomst og Erhvervsevnetab:
    • Første fleksjobansættelse (2014-2015): Årlig indtjening ca. 321.700 kr.
    • Anden fleksjobansættelse (2016): Årlig indtjening ca. 312.900 kr.
    • Beregnet erhvervsevnetab i disse ansættelser: 35% beregnet efter Arbejdsskadesikringsloven § 17 a.
    • Løn før skaden (reguleret til 2022-niveau): 559.493 kr.
    • Aktuel indkomst i fleksjob (2021-2022): Samlet årsindkomst på 273.288 kr. (inkl. flekslønstilskud).
    • Beregnet erhvervsevnetab baseret på aktuel indkomst: 51%.
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser: Afviste i 2018 og 2019 at træffe afgørelse om forskud på erstatning for tab af erhvervsevne.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten skulle tage stilling til, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uberettiget havde afvist appelindstævntes ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6.

Fortolkning af Lovgivningen

  • Forskud på Erstatning: Landsretten fastslog, at et forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhvervsevnetab af en vis størrelse. Dette er et beløb, der skønnes sandsynligt at ville blive tilkendt i erstatning.
  • Forholdet til Ledighedsydelse: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anført, at modtagelse af ledighedsydelse i sig selv afskar retten til forskud. Landsretten fandt imidlertid, at denne fortolkning af Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6 ikke havde sikre holdepunkter i forarbejderne og stred mod princippet om pligtmæssigt skøn. Hverken ordlyden eller forarbejderne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter Arbejdsskadesikringsloven § 17 og Arbejdsskadesikringsloven § 17 a gav grundlag for at indfortolke, at en person er afskåret fra forskud, blot fordi vedkommende modtager ledighedsydelse.
  • Helhedsvurdering: Landsretten understregede, at der skal foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne for forskud er opfyldt, også når den tilskadekomne modtager ledighedsydelse. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde foretaget denne helhedsvurdering, fandtes deres afgørelse at burde tilsidesættes som ugyldig.
  • Midlertidige afgørelser: Landsretten bemærkede, at erstatninger i henhold til en midlertidig afgørelse ikke kan kapitaliseres, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 27, stk. 1. En afgørelse om forskud er derimod en delvis foregribelse af den endelige afgørelse.

Afgørelse

Landsretten fandt ikke grundlag for selv at vurdere, om betingelsen for udbetaling af forskud var opfyldt, eller hvor stort et forskud der i givet fald kunne udbetales.

På denne baggrund blev appelindstævntes principale påstand ikke taget til følge. Sagen blev i stedet hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en fornyet prøvelse af, om appelindstævnte opfylder betingelserne for at få udbetalt et forskud for erhvervsevnetab, og i givet fald udmålingen af størrelsen heraf.

Sagsomkostninger

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev pålagt at betale 104.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Politiforbundet som mandatar for appelindstævnte. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

Lignende afgørelser