Afgørelse om ret til forskud på erstatning for varigt erhvervsevnetab trods ledighedsydelse

Denne sag ved Retten i Roskilde omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skal anerkende et sikkert, varigt erhvervsevnetab for en sagsøger, der modtager ledighedsydelse, og om han i den forbindelse er berettiget til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne.

Sagens Baggrund

Sagsøgeren, en tidligere polititjenestemand, blev i 2011 afskediget på grund af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), som blev anerkendt som en erhvervssygdom. Siden da har sagen været genstand for en række afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen (nu AES) og Ankestyrelsen vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne. I 2011 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen PTSD'en, men afviste godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen fastsatte i 2011 det varige mén til 15% og hjemviste spørgsmålet om erhvervsevnetab.

I marts 2012 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen sagsøgerens erhvervsevnetab til 65%. I september 2012 blev sagsøgeren tilkendt fleksjob. Efterfølgende traf AES flere midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab, der varierede mellem 35% og 65% i forskellige perioder, afhængigt af om sagsøgeren var i fleksjob eller modtog ledighedsydelse. AES's begrundelse for ikke at træffe en endelig afgørelse var, at sagsøgeren modtog ledighedsydelse, hvilket ifølge AES forhindrede en endelig afklaring af erhvervsevnen.

Parternes Påstande og Argumenter

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at AES skulle anerkende et sikkert, varigt erhvervsevnetab på 25%, subsidiært mindst 15%, gældende fra juli 2018 eller juni 2019. Han argumenterede for, at han var berettiget til forskud på erstatning for dette sikre tab, udbetalt som et kapitalbeløb, selvom han modtog ledighedsydelse. Sagsøgeren mente, at hverken ordlyden eller forarbejderne til Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6, Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 3 eller Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 4 forhindrede dette. Han fremhævede, at AES's praksis medførte en uhjemlet forskelsbehandling af arbejdsskadede personer.

AES påstod frifindelse, subsidiært hjemvisning. De fastholdt, at lovgiver i Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 4 eksplicit har sondret mellem tilskadekomne i fleksjob og dem, der modtager ledighedsydelse. Ifølge AES kunne der ikke træffes en endelig afgørelse, når sagsøgeren modtog ledighedsydelse, og de kunne heller ikke foregribe den senere, endelige afgørelse ved at træffe afgørelse om et forskud på erstatning i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 3.

Rettens Begrundelse og Resultat

Det er ubestridt, at Sagsøger, en tidligere polititjenestemand, i 2011 blev afskediget på grund af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), som blev anerkendt som en erhvervssygdom under Arbejdsskadesikringsloven. Det er ligeledes ubestridt, at Sagsøger i september 2012 blev tilkendt fleksjob og på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) afgørelser i juli 2018 og juni 2019 modtog ledighedsydelse.

Fortolkning af Arbejdsskadesikringsloven

Retten har gennemgået de relevante bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven og deres forarbejder:

• Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6 (tidligere § 16, stk. 3, og §§ 26, 31) tillader udbetaling af forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén, inden en endelig afgørelse er truffet. Dette er en lovfæstelse af hidtidig praksis, der skal sikre skadelidtes mulighed for at modtage ydelser, når skaden er anerkendt, og erstatning skønnes sandsynlig.
• Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 3 (tidligere § 31, stk. 4) giver hjemmel til midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, når den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Forarbejderne viser, at denne bestemmelse er en kodifikation af praksis og ikke har sammenhæng med forskud på erstatning.
• Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 4 (tidligere § 17 a, stk. 3, indsat ved lov nr. 1388 af 2005 og flyttet/ændret ved lov nr. 1380 af 2012) vedrører midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der er visiteret til fleksjob eller modtager ledighedsydelse. Lovændringen i 2012 var en teknisk justering som følge af fleksjobreformen, der indførte midlertidige fleksjob.

Rettens Konklusion

På baggrund af den anførte lovgivning og dens forarbejder finder retten, at hverken ordlyden eller forarbejderne til Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 3 og Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 4 giver grundlag for at fastslå, at muligheden for at yde forskud på erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven § 16, stk. 6 er afskaffet i situationer, hvor Sagsøger modtager ledighedsydelse.

Retten finder herefter, at bestemmelserne om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne ikke udelukker, at der kan ydes et forskud på den endelige erstatning for tab af erhvervsevne i den foreliggende situation.

Da retten ikke finder at have det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om størrelsen af Sagsøgers sikre, varige tab af erhvervsevne, hjemvises sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at der træffes afgørelse om udbetaling af forskud på erstatning for Sagsøgers tab af erhvervsevne.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. og retsafgift med 4.000 kr., i alt 54.000 kr. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal betale dette beløb til Sagsøger inden 14 dage, forrentet efter Renteloven § 8 a.