Afgørelse om afslag på støtte til bilkøb og afgiftsfritagelse grundet funktionsnedsættelse

Denne sag omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse som følge af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringede evnen til at færdes uden brug af bil.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 20. februar 2009 ved Retten i Herning og blev efter anmodning fra sagsøgeren henvist til behandling ved Vestre Landsret den 1. april 2009 i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, skulle anerkende, at sagsøgeren var berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Nævnet nedlagde påstand om frifindelse.

Nævnets Afgørelse

Den 4. juni 2008 tiltrådte Det Sociale Nævn Hedensted Kommunes afgørelse om afslag på støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Begrundelsen var, at sagsøgerens funktionsnedsættelse ikke i tilstrækkelig grad forringede evnen til at færdes uden bil til at berettige støtte til dækning af kørselsbehovet. Nævnet lagde vægt på:

• Sagsøgerens lidelser: iskæmisk hjertesygdom, åreforkalkning i benene og diabetes.
• Gangdistance: maks. 300 meter uden hjælpemidler.
• Mulighed for at benytte offentlig transport.
• Krav om betydelig funktionsnedsættelse ved anvendelse af bil til trivselsmæssige formål.

Nævnet anerkendte, at sagsøgeren havde 2,5 km til offentlig transport, og at bil var den eneste mulighed for sociale aktiviteter, men fastholdt, at lang afstand alene ikke kunne begrunde støtte. Afslag på afgiftsfritagelse blev begrundet med, at støtte til køb af bil var en forudsætning herfor.

Sagsøgerens Forklaring

Sagsøgeren, en 61-årig førtidspensionist, forklarede, at han lider af en række fysiske og psykiske problemer, herunder diabetes, åreforkalkning, hjerte-karsygdomme, en ødelagt skulder, hånd og ryg, samt psykiske problemer efter en søns død i 2003. Han driver et lille digitaltrykkeri hjemmefra.

Sagsøgeren oplyste, at han bor på landet uden busstoppested ved bopælen (ca. 1,8 km til nærmeste stoppested) og er afskåret fra offentlige transportmidler. Han kan ikke cykle, og elscooter eller minicrosser er ikke en mulighed grundet helbred og vejrlig. Han har et betydeligt kørselsbehov til læge, familie, venner og indkøb. En gangtest viste, at han kunne gå 140 meter uden pause og 275 meter med pause.

Vidneforklaring

Sagsøgerens ægtefælle, en 51-årig førtidspensionist, bekræftede sagsøgerens helbredsproblemer og vanskeligheder med at færdes. Hun forklarede, at hun selv lider af hjerteproblemer og psykiske problemer. Hun understregede bilens nødvendighed for at opretholde sociale kontakter og besøge syge forældre og kirkegården.

Sagsøgerens Anbringender

Sagsøgeren gjorde gældende, at han opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil i medfør af Lov om social service § 114, stk. 1, og dermed også for afgiftsfritagelse i medfør af Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 § 7, stk. 1. Han fremhævede sin varigt nedsatte funktionsevne, manglende mulighed for at benytte offentlig transport grundet bopæl og gangdistance, samt et massivt kørselsbehov.

Nævnets Anbringender

Nævnet fastholdt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige afgørelse. Nævnet henviste til praksis, der kræver en meget betydelig varig funktionsnedsættelse for at yde støtte til bil, især når kørselsbehovet er til trivselsmæssige formål. Nævnet præciserede, at bemærkningen om offentlig transport ikke relaterede sig til afstanden fra sagsøgerens bopæl til stoppestederne, men til den generelle mulighed for at benytte offentlig transport.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten henviste til Lov om social service § 114, stk. 1, som fastslår, at støtte til køb af bil kan ydes, når en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde arbejde eller uddannelse uden brug af bil.

Retten bemærkede, at afgørelsen er skønsmæssig og skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold samt manglende evne til at færdes, jf. Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 § 2, stk. 1, stk. 2 og 3. En betingelse for støtte er et kørselsbehov, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen og lette den daglige tilværelse, jf. Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 § 3, stk. 1, nr. 3.

Landsretten fandt, at nævnets afgørelse var baseret på en samlet vurdering af sagsøgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Bemærkningen om, at sagsøgeren kunne benytte offentlig transport, blev fortolket som en vurdering af den generelle mulighed for at benytte offentlig transport, ikke specifikt afstanden til stoppestederne fra sagsøgerens bopæl.

Da de relevante oplysninger om sagsøgerens helbredsmæssige og sociale forhold var indgået i nævnets afgørelse, fandt landsretten ikke et sikkert grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. Dette medførte også, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets afslag på afgiftsfritagelse.

Afgørelse

Landsretten tog nævnets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale sagsomkostninger til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, på i alt 75.000 kr. Beløbet inkluderede moms og dækkede udgifter til advokatbistand. Landsretten lagde vægt på sagens anslåede økonomiske værdi, omfang og udfald ved fastsættelsen af beløbet.