Sag om afvisning af ulykkesforsikringsdækning pga. forældelse

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod If Skadeforsikring vedrørende afvisning af forsikringsdækning for et anmeldt ulykkestilfælde. Selskabet afviste dækning med henvisning til forældelse af kravet.

Sagens omstændigheder:

• Klageren anmeldte den 21. december 2000, at hun den 24. december 1995 havde skadet sit venstre knæ under leg med sine børn.
• Klageren havde tidligere i november 1986 beskadiget samme knæ under en håndboldkamp.
• Journaludskrift fra G. Sygehus beskrev en historik med et kraftigt vridtraume mod venstre knæ ca. 9 år tidligere (1986) i forbindelse med håndbold, hvor der var mistanke om meniskskade og korsbåndsruptur. Den 24. december 1995 fik klageren kraftige smerter i knæet.
• En artroskopi den 24. januar 1996 afslørede en Bucket handle læsion i mediale compartment samt en gammel ruptur af forreste korsbånd.

Parternes argumenter:

• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden hovedsageligt stammede fra 1987-skaden, og at kravet vedrørende skaden fra 24. december 1995 var forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, da der var gået mere end to år fra tidspunktet, hvor klageren fik kendskab til et varigt mén.
• Klageren anførte, at skaden skulle være anmeldt inden for 5 år efter ulykken ifølge policevilkårene fra 1995, og dette var overholdt. Klageren mente, at kendskabet til varigt mén først opstod efter en ulykke den 28. maj 2000, da knæet blev ustabilt. Klageren bestred, at generne hovedsageligt stammede fra ulykken i 1986.

Ankenævnet giver If Skadeforsikring medhold. Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet finder, at følgerne af ulykken i 1986, hvor klageren beskadigede sit knæ under en håndboldkamp, er forældet, da kravet blev anmeldt til selskabet den 21. december 2000, hvilket er efter den 5-årige forældelsesfrist i Forsikringsaftaleloven § 29.
• Ved ulykkestilfældet den 24. december 1995 var klageren udsat for et nyt ulykkestilfælde med samme knæ, uden at dette kan siges at skyldes den tidligere skade. Klageren beskadigede sin menisk og blev opereret i januar 1996. Nævnet vurderer, at følgerne af dette krav må anses for forfaldet medio 1996.
• Nævnet fastslår, at et eventuelt krav som følge af ulykkestilfældet i 1995 er forældet i medfør af den 2-årige forældelsesfrist i Forsikringsaftaleloven § 29.