Sag om værdiansættelse af gave i form af gældseftergivelse

Sagen omhandler prøvelse af Landsskatterettens afgørelser vedrørende værdiansættelsen af afgiftspligtige gaver, som Sagsøger 1 og Sagsøger 2 modtog fra deres mor, Person 1, i form af gældseftergivelse.

Sagens Baggrund og Forløb

Sagerne blev oprindeligt anlagt ved Retten i Aalborg og Københavns Byret i marts 2021. Efter henvisning fra Københavns Byret til Retten i Aalborg, blev det besluttet at behandle sagerne sammen i medfør af Retsplejeloven § 250. Ved Vestre Landsrets kendelse af 9. februar 2022 blev sagerne henvist til behandling ved landsretten som 1. instans, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Generationsskifte og Gældsbreve

Sagen udspringer af et generationsskifte i 2007, hvor Person 2 (sagsøgernes far) overdrog aktier i sit selskab, Virksomhed A/S 1, til sine børn, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Vidne 1. Købesummen for aktierne blev delvist berigtiget ved en gave og delvist ved udstedelse af anfordringsgældsbreve. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 underskrev gældsbreve på hver 37.214.661 kr. til Person 2. Gældsbrevene var rentefrie, forfaldt til betaling på anfordring, og der blev ikke stillet sikkerhed for gælden.

Gældseftergivelse og SKATs Afgørelse

Person 2 døde den 24. juli 2013. Den 30. december 2013 eftergav Person 1 (sagsøgernes mor) gælden ifølge gældsbrevene. Gaverne blev anmeldt til SKAT med en værdiansættelse baseret på sagsøgernes påståede insolvens. SKAT ændrede dog værdien af gaverne til gældsbrevenes pålydende værdi (kurs 100). Sagsøger 1 og Sagsøger 2 påklagede SKATs afgørelser til Landsskatteretten, som den 14. december 2020 stadfæstede SKATs afgørelser.

Påstande

• Sagsøger 1 og Sagsøger 2: Har nedlagt påstand om, at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. (henholdsvis 6.908.098 kr. og 7.484.558 kr.), subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
• Skatteministeriet: Har nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatterettens Begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Retten fandt, at selvom sagsøgerne teoretisk set var teknisk insolvente, kunne dette ikke lægges til grund, da gældseftergivelsen var styret af interessesammenfald mellem gavegiver og gavemodtager. Sagsøgernes betalingsevne var reelt ikke efterprøvet, og det var ikke godtgjort, at fordringen var nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Syn og Skøn

Under sagens behandling for landsretten blev der afholdt syn og skøn ved en statsautoriseret revisor (Skønsmand). Skønsmanden opgjorde kursværdien af gældsbrevene til henholdsvis 6.908.098 kr. for Sagsøger 1 og 7.484.558 kr. for Sagsøger 2, baseret på sagsøgernes nettoaktiver. Skønsmanden udtalte dog, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbreve af den nævnte karakter.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede Landsskatterettens afgørelser og frifandt Skatteministeriet. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at værdien af gældsbrevene skulle fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften.

Begrundelse for Afgørelsen

• Marked for Gældsbreve: Landsretten lagde til grund, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af de pågældende gældsbreve. De var heller ikke bestemt til eller egnede til omsætning til en uafhængig tredjemand.
• Værdiansættelsesmetode: Den metode, som sagsøgernes revisor og skønsmanden anvendte (baseret på sagsøgernes solvens), kunne ikke lægges til grund for gaveafgiftsberegningen i dette tilfælde.
• Gavemiljø: Gældseftergivelsen skete i et gavemiljø. Person 1 havde – ud over gældseftergivelsen – givet sagsøgerne betydelige gaver og løbende bidraget til deres forsørgelse.
• Manglende Bevis for Manglende Betalingsevne: Der forelå ikke konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde, at gælden ville være blevet krævet betalt, før sagsøgerne kunne indfri gælden – eventuelt med midler fra udbytte af kapitalandelene eller arv.

Sagsomkostninger

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev pålagt in solidum at betale 300.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.