Sag om fradrag for driftsomkostninger i advokatvirksomhed
Sagstype
Almindelig civil sag
Status
Appelleret
Dato
5. oktober 2007
Sted
Østre Landsret
Sagsemner
Skat
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Lovreferencer
Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren, der i en del af indkomståret 1999 drev advokatvirksomhed, var berettiget til at fradrage en række udgifter som driftsomkostninger i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Sagens Baggrund
Sagsøgeren havde i sin selvangivelse for indkomståret 1999 opgjort et overskud fra selvstændig virksomhed på 54.526 kr. Skatteankenævnet forhøjede sagsøgerens indkomst med 663.925 kr. ved at nægte fradrag for en række udgifter. Landsskatteretten nedsatte senere denne forhøjelse til 573.257 kr.
Sagsøgeren anlagde sag mod Skatteministeriet med påstand om, at hans indkomst for indkomståret 1999 skulle nedsættes med yderligere 288.180,24 kr. Subsidiært påstod han hjemvisning til fornyet behandling. Skatteministeriet påstod frifindelse, men anerkendte dog et yderligere fradrag på 1.945,00 kr.
De Omstridte Udgiftsposter
Sagen drejede sig om fradragsret for følgende udgiftsposter, som sagsøgeren mente var driftsomkostninger, mens skattemyndighederne i vidt omfang havde nægtet fradrag:
| Forhold | Sagsøgers krav (DKK) | Skattemyndighedernes begrundelse for afslag | Sagsøgers argument for fradrag | Rettens afgørelse | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|
| Fremmed arbejde | 4.200,00 | Manglende dokumentation, vedrører sag mod sagsøgeren | Salær for inddrivelse af mellemværende med Advokatsamfundet | Afslag | Udgiften var til inddrivelse af sagsøgerens egen restance til Advokatsamfundet, ikke en driftsomkostning. |
| Lønninger (feriepenge) | 17.702,24 | Forpligtelsen opstod i 1998, ikke 1999 | Forpligtelsen opstod i 1999, da fagforening rejste krav | Afslag | Forpligtelsen til betaling af feriepenge opstod i 1998, da medarbejderen fratrådte. |
| Annoncer og reklamer | 13.465,00 | Vedrører salg af privat ejendom (ægtefælles særeje) | Ejendommen var erhvervsejendom, han agerede mægler for at spare salær | Afslag | Udgifterne vedrørte salg af privat ejendom og kunne ikke anses som driftsomkostninger. |
| Autodrift | 22.931,00 | Skønnet 25% privat benyttelse, manglende kørselsbog | 100% erhvervsmæssig anvendelse, havde privatbil | Afslag | Sagsøgeren godtgjorde ikke omfanget af erhvervsmæssig anvendelse. Skattemyndighedernes skøn på 25% privat benyttelse blev opretholdt. |
| Småanskaffelser | 10.168,00 | Ikke driftsudgifter, private formål | Alle relateret til drift af virksomheden (videobånd, havemøbler, drænspade) | Afslag | Ikke godtgjort at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger. |
| Lokaleomkostninger | 140.228,00 | Ejendommen registreret som beboelse, privat anvendelse | Ejendommen udelukkende anvendt erhvervsmæssigt som filialkontor | Afslag | Ejendommen var registreret som beboelse, og det blev ikke godtgjort, at den var anvendt erhvervsmæssigt. |
| Gebyrer | 17.050,00 | Bøder og rykkergebyrer er ikke sædvanlige driftsomkostninger | Bøder til Advokatnævnet er fradragsberettigede | Afslag | Bøder til Advokatnævnet er ikke naturlige og sædvanlige driftsomkostninger. |
| Regnskabsassistance | 41.500,00 | Manglende dokumentation, vedrører tidligere indkomstår | Klientkontoundersøgelse og revisorudgifter er fradragsberettigede | Afslag | Kravet var forfaldent før 1999, og klientkontoundersøgelsen var ikke en naturlig driftsomkostning. |
| Forsikringer | 3.286,00 | Ejendommen ikke anvendt erhvervsmæssigt | Erhvervsforsikring for advokatkontor | Afslag | Ejendommen blev ikke anset for at være anvendt erhvervsmæssigt. |
| Kontingenter | 17.650,00 | Delvis tilbagebetaling mulig, manglende dokumentation | Ingen tilbagebetaling, alle relateret til drift | Afslag (delvist) | Skattemyndighederne havde allerede anerkendt fradrag for halvdelen. Sagsøgeren dokumenterede ikke, at den resterende halvdel ikke kunne tilbagebetales. |
Rettens Begrundelse
Retten lagde til grund, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at de fratrukne udgifter udgør fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og erhvervelsen af indkomsten, samt at udgiften ligger inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke kan karakteriseres som en privatudgift.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de fleste af de omstridte udgifter var fradragsberettigede driftsomkostninger. Dette skyldtes primært manglende dokumentation, udgifternes private karakter, eller at forpligtelsen til at afholde udgiften var opstået i et tidligere indkomstår.
Østre Landsret frifandt Skatteministeriet, dog med anerkendelse af, at sagsøgeren for indkomståret 1999 var berettiget til et yderligere fradrag for driftsomkostninger på 1.945,00 kr. Sagsøgeren blev pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage.
Lignende afgørelser
