Højesterets kendelse om henvisning af ekspropriationssager til landsretten

Sagens Parter og Forløb

Sagen omfatter fire kæremål, der er behandlet samlet af Højesteret. De kærende parter er Hovedstadens Letbane I/S og Metroselskabet I/S. De indkærede parter er PFA DK Ejendomme Lav A/S, Danica Ejendomsselskab ApS og Sino Ejendomsselskab A/S.

Sagerne angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i Retsplejeloven § 226, stk. 1 for at henvise sagerne til behandling ved landsretten som 1. instans er opfyldt.

Tidligere Instanser

Sagerne har tidligere været behandlet af:

• Københavns Byret, som afsagde kendelse den 11. november 2022 (BS-863/2021-KBH, BS-866/2021-KBH, BS-16043/2021-KBH og BS-19736/2022-KBH).
• Østre Landsrets 14. afdeling, som afsagde kendelse den 2. juni 2023 (BS-46546/2022-OLR, BS-46547/2022-OLR, BS-46549/2022-OLR og BS-46553/2022-OLR).

Sagens Kerne

Kæremålene vedrører prøvelse af fire afgørelser om ekspropriationserstatning, der er afsagt af Taksationskommissionen for Sjælland mv. Afgørelserne er truffet i forbindelse med anlæg af letbanen på Ring 3 og metroen til Sydhavnen i København. Et centralt stridspunkt i disse sager er Taksationskommissionens nægtelse af fradrag for værdien af fordele, der er tilført de tilbageværende dele af de respektive ejendomme (restejendommen).

Påstande

De kærende, Hovedstadens Letbane I/S og Metroselskabet I/S, nedlagde påstand om:

• At landsrettens kendelse i de fire sager ophæves, og at sagerne henvises til behandling og fremme ved landsretten som 1. instans.
• Subsidiært, at landsrettens kendelse i sagerne BS-46546/2022-OLR og BS-46547/2022-OLR ophæves, og at sagerne henvises til behandling og fremme ved landsretten som 1. instans.
• Mere subsidiært, at landsrettens kendelse i sag BS-46547/2022-OLR ophæves, og at sagen henvises til behandling og fremme ved landsretten som 1. instans.

De indkærede, PFA DK Ejendomme Lav A/S og Danica Ejendomsselskab ApS, tilsluttede sig anmodningen om henvisning. Sino Ejendomsselskab ApS udtalte sig ikke imod henvisningen.

Højesterets Begrundelse for Afgørelsen

Højesteret bemærkede, at kæremålet vedrørte spørgsmålet om henvisning af sager til landsretten i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1. Denne bestemmelse giver byretten mulighed for at henvise en sag til landsretten, hvis den er af principiel karakter, har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.

Retten lagde vægt på, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør anvendes til sager, der primært afhænger af bevismæssige vurderinger, eller hvor principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Med henvisning til en tidligere kendelse fra 29. juni 2021 (UfR 2021.4078) blev det fremhævet, at principielle retlige spørgsmål kan begrunde henvisning, især hvis sagen er en del af et større kompleks af sager med samme problemstilling. Dog forudsætter dette, at det principielle spørgsmål med stor sandsynlighed vil blive afklaret med afgørelsen i prøvesagen, og at der ikke i øvrigt foreligger forhold, der gør henvisning uhensigtsmæssig.

Da der verserer fire lignende sager ved Østre Landsret som 1. instans, og Højesteret ikke fandt grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering, blev det konkluderet, at det på nuværende tidspunkt ikke var påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne.

Afgørelse

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.