Højesteretsdom om konkurrencebegrænsende adfærd: Misbrug af dominerende stilling og ulovlige aftaler i forbindelse med levering af reservedele til DSB's IC3-tog

Denne sag omhandler Konkurrencerådets afgørelse om, at Deutz AG og Aktieselskabet af 04.06.1965 (tidligere Diesel Motor Nordic A/S) har overtrådt konkurrencelovgivningen. Sagen drejer sig primært om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse, der stadfæstede Konkurrencerådets oprindelige afgørelse. Centralt i sagen står spørgsmålet om misbrug af dominerende stilling og konkurrencebegrænsende aftaler i relation til levering af reservedele til DSB's IC3-tog. Højesteret skulle vurdere, om konkurrencemyndighedernes skøn var udøvet på et korrekt grundlag, og om der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Konkurrencerådets Afgørelse

• Konkurrencerådet fandt, at Deutz AG havde misbrugt sin dominerende stilling ved at hindre parallelimport og nægte at levere reservedele til DSB's motorer.
• Rådet fandt også, at Deutz AG og Diesel Motor Nordic A/S havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale om at hindre parallelimport af reservedele.

Domstolsprøvelsen

• Højesteret fremhævede, at domstolsprøvelsen omfatter både det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, men at tilsidesættelse af konkurrencemæssige skøn forudsætter et sikkert grundlag.
• Det påhviler den, der anfægter myndighedernes skøn, at godtgøre mangler ved grundlaget.

Markedsafgrænsning og Deutz' Dominerende Stilling

• Konkurrencemyndighederne afgrænsede markedet til udbud af unikke reservedele til TCD2015-motoren, der kun kunne erhverves via Deutz AG.
• Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte denne markedsafgrænsning eller vurderingen af, at Deutz AG havde en dominerende stilling med en markedsandel på 100%.

Leveringsnægtelsen og Hindring af Parallelhandel

• Højesteret var enig med Sø- og Handelsretten i, at Deutz AG iværksatte leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel for at forhindre Fleco ApS i at opfylde sin kontrakt med DSB.
• Højesteret lagde vægt på interne dokumenter og e-mails, der viste en bevidst strategi om at "lukke døren" og "skubbe forretningen over til DMN".

Konkurrencebegrænsende Aftale

• Højesteret fandt, at Deutz AG og DMN havde indgået en aftale om at hindre parallelimport, hvilket udgjorde en konkurrencebegrænsende aftale.
• Aftalen var ikke omfattet af den vertikale gruppefritagelse, da Deutz AG havde en markedsandel på 100%.

Konklusion

• Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom og fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Konkurrenceankenævnets afgørelse.
• Deutz AG og Aktieselskabet af 04.06.1965 blev dømt til at betale sagsomkostninger.

Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom og fandt, at Konkurrenceankenævnets afgørelse var korrekt. Højesteret lagde vægt på, at konkurrencemyndighederne havde foretaget en korrekt markedsafgrænsning og med rette havde fundet, at Deutz AG havde en dominerende stilling, som blev misbrugt gennem leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel. Højesteret fandt også, at Deutz AG og DMN havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale, som ikke var omfattet af den vertikale gruppefritagelse. Som følge heraf blev Deutz AG og Aktieselskabet af 04.06.1965 dømt til at betale sagsomkostninger.