Sag om afvisning af invaliderente og præmiefritagelse for montrice med ledsmerter

Sagen drejer sig om en forsikringstagers krav mod Alm. Brand af 1792 om præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente for perioden 4/10 1998 - 1/9 1999.

Sagens omstændigheder

Klageren, der arbejdede som montrice på en højtalerfabrik, var sygemeldt fra 2/7 1998 til 1/9 1999. Hun anmeldte sin sygdom den 22/10 1998 og angav smerter i finger og håndled som årsag. En lægeattest fra 10/11 1998 diagnosticerede "Arthralgia varieæe" (smerter i forskellige led) og angav usikker årsagssammenhæng, muligvis som følge af håndbelastende arbejde. Klageren forventede ikke at kunne genoptage sit nuværende arbejde.

Undersøgelser på Herning Centralsygehus viste ingen tegn på karpaltunnelsyndrom, rodkompression, discuspåvirkning, reumatologisk lidelse eller bindevævslidelse. En statusattest til kommunen vurderede, at det ikke var realistisk, at klageren på kort sigt ville kunne passe tilsvarende og håndbelastende arbejde.

Selskabet afviste forsikringsdækning den 19/1 1999 med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettiget grad, men tilbød at genvurdere sagen ved bevilling af førtidspension eller revalideringsplan.

Klagerens advokat argumenterede for, at betingelserne for invalideydelse og præmiefritagelse var opfyldt, idet klagerens erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller derunder på grund af sygdom. Advokaten fremhævede, at klageren havde dokumenteret gener, der forhindrede hende i at bestride fysisk krævende job, kontorarbejde eller andet. Det blev ligeledes anført, at klagerens gener ikke kunne sammenlignes med muskelsmerter efter en influenzavirus, og at det af lægeakterne fremgik, at klagers gener hele tiden havde virket reelle.

Selskabet fastholdt, at der ikke var tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at klagerens generelle arbejdsevne havde været tilstrækkeligt nedsat til at berettige til invaliderente og præmiefritagelse. Selskabet anførte, at selvom klagerens symptomer kunne anses som lovlig fraværsgrund, mente de ikke, at hendes evne til at erhverve indkomst ved personlig arbejdsindsats havde været så drastisk reduceret konstant i så lang en periode.

Ankenævnet bestemte, at Alm. Brand af 1792 skulle anerkende, at klageren var berettiget til forsikringsydelse i perioden 4/10 1998 – 1/9 1999 samt renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at klagerens erhvervsevne som montrice var nedsat med mindst 2/3 i den sygemeldte periode, og at selskabet ikke kunne betinge den midlertidige ydelse af tildeling af offentlig pension. Det forhold, at lægerne ikke havde kunnet stille en sikker diagnose, ændrede ikke ved vurderingen af erhvervsevnetabet.