Advokatfirma dømt til at betale erstatning for rådgivning i udbytteskattesag

Sagen omhandler Skatteforvaltningens krav mod Appelindstævnte I/S (tidligere Sagsøgte I/S) for erstatningsansvar som følge af rådgivning ydet til North Channel Bank i forbindelse med en omfattende udbyttesvindel. Svindlen, kendt som cum/ex-sagen, involverede fiktive aktie- og pengestrømme samt udstedelse af urigtige udbyttenotaer, der blev brugt til uberettiget at opnå refusion af udbytteskat fra de danske skattemyndigheder. Skatteforvaltningen led et tab på over 1,1 mia. kr. som følge heraf.

Sagens Baggrund

• Svindelmekanisme: En række pensionsplaner, banker, finansfolk og advokater konstruerede et kriminelt setup, der forledte SKAT (nu Skatteforvaltningen) til at udbetale refusion af udbytteskat baseret på udbyttenotaer fra den tyske North Channel Bank. De amerikanske pensionsplaner fremstod som modtagere af dansk beskattet udbytte, selvom de aldrig havde modtaget det, og fik dermed refusion med urette.
• North Channel Banks Rolle: Banken blev idømt en bøde på 110 mio. kr. for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet den erkendte at have registreret fiktive aktie- og pengebevægelser og udstedt urigtige udbyttenotaer.
• Appelindstævnte I/S's Rådgivning: Appelindstævnte I/S påtog sig at udarbejde en legal opinion for North Channel Bank om bankens mulige civilretlige og strafferetlige ansvar ved at medvirke i transaktionerne. Skatteforvaltningen anfører, at denne rådgivning medvirkede til, at North Channel Bank udstedte de indholdsmæssigt forkerte udbyttenotaer.

Skatteforvaltningens Anbringender

Skatteforvaltningen gjorde gældende, at Appelindstævnte I/S var erstatningsansvarlig for tabet på 1.135.775.442,18 kr. (reduceret til ca. 705 mio. kr. efter fradrag for modtagne betalinger fra andre skadevoldere). De anførte, at Appelindstævnte I/S:

• Var bekendt med, at ansøgning om refusion af udbytteskat krævede bankdokumentation (udbyttenotaer), og at North Channel Bank ville udstede denne dokumentation.
• Vidste, at hvis de afgav en "should-opinion" om, at banken ikke ville ifalde ansvar, ville banken deltage i setuppet og udstede udbyttenotaer.
• Handlede culpøst ved at afgive en legal opinion med den ønskede konklusion, selvom de kunne have afstået fra at rådgive eller afgivet en modsat konklusion.
• Havde fuld indsigt i svindelmodellen via et transaktionsdiagram og vidste, at North Channel Bank havde fuld indsigt i, hvad der foregik.
• Burde have sikret sig, at deres rådgivning ikke kunne bruges til strafbare forhold, især efter advarsler om risikoen for dobbeltrefusion og skattesvindel.
• Havde en skærpet agtpågivenhedsforpligtelse som ekspert i udbyttebeskatning.
• Mente, at kravet ikke var forældet, da Skatteforvaltningen først fik tilstrækkelige oplysninger til at rejse kravet den 29. juni 2018.

Appelindstævnte I/S's Anbringender

Appelindstævnte I/S påstod frifindelse og afvisning af de subsidiære påstande. De anførte, at:

• Der ikke forelå et ansvarsgrundlag, da advokaten ikke var bekendt med klientens bedrageri og ikke havde begået en klar fejl af tilstrækkelig grovhed.
• En legal opinion er en retlig vurdering af et givent faktum afgivet til en klient, der alene kan påberåbes af klienten, og advokaten efterprøver ikke faktum eller forudsætninger.
• De antog, at der ville være reelle aktier og udbytte, og at transaktionerne havde et legitimt formål.
• Der manglede årsagssammenhæng og påregnelighed, idet bedrageriet ville have fundet sted, selv uden deres legal opinion.
• Skatteforvaltningens krav var forældet, da forældelsesfristen senest skulle regnes fra den 10. oktober 2016, hvor SKAT fik oplysninger fra de tyske myndigheder.
• Skatteforvaltningen havde udvist egen skyld og accept af risiko ved ikke at udføre materiel kontrol med ansøgninger om refusion af udbytteskat og ved at forvalte udbytteområdet uforsvarligt.

Højesterets Afgørelse

Højesteret fandt, at Appelindstævnte I/S (tidligere Sagsøgte I/S) havde handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen. Dette skyldtes, at advokat Vidne 2, der forestod rådgivningen, måtte indse, at der var en nærliggende risiko for, at North Channel Bank sammen med andre var involveret i en model for uberettiget refusion af udbytteskat. Transaktionerne manglede forretningsmæssig begrundelse og fremstod som en cum/ex-model, hvilket Vidne 2 flere gange havde udtrykt bekymring over.

Advokat Vidne 2 handlede uforsvarligt ved at rådgive banken som sket, herunder ved i sin legal opinion at anføre, at banken "ikke bør være underlagt" et civilretligt eller strafferetligt ansvar for sin deltagelse, på trods af de kendte risici. Højesteret lagde vægt på den nære tidsmæssige forbindelse mellem afgivelsen af den juridiske udtalelse og indgivelsen af de første uberettigede refusionsansøgninger, hvilket etablerede den fornødne årsagsforbindelse til Skatteforvaltningens tab.

Erstatningsansvar og Tabsopgørelse

Højesteret begrænsede erstatningsansvaret til 400 mio. kr. Dette skyldtes, at den uberettigede refusion af udbytteskat skete på grundlag af fiktive transaktioner, og tabets størrelse var uafhængig af reelle aktier og udbytter. Skatteforvaltningens tabsopgørelse, der var reduceret med betalinger fra forlig indgået med andre aktører, blev godkendt, og det blev fundet velbegrundet, at Skatteforvaltningen indgik disse forlig og foretog fradragene som sket.

Forældelse og Renter

Højesteret fandt, at Skatteforvaltningens krav ikke var forældet. Forældelsesfristen, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 4, løb ikke fra udbetalingstidspunktet, men var suspenderet, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2, indtil Skatteforvaltningen fik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Dette kendskab opstod ikke med mailen fra de tyske myndigheder den 10. oktober 2016, og der forelå ikke andre omstændigheder, der kunne begrunde, at suspensionen var ophørt før den 8. juni 2017.

Kravet skal forrentes med procesrente fra sagens anlæg den 8. juni 2020, jf. Renteloven § 3, stk. 2, Renteloven § 3, stk. 4 og Renteloven § 3, stk. 5, og Renteloven § 5, stk. 3. Der var ikke grundlag for en lavere rentesats eller forrentning fra et tidligere eller senere tidspunkt.

Konklusion

Appelindstævnte I/S, tidligere Sagsøgte I/S, blev dømt til at betale 400.000.000 kr. til Skatteforvaltningen med procesrente fra den 8. juni 2020. Desuden skulle Appelindstævnte I/S tilbagebetale 6.189.953,70 kr. med procesrente fra den 24. maj 2022, som Skatteforvaltningen havde betalt i henhold til landsrettens dom. Sagsomkostninger for landsret og Højesteret på i alt 12.394.000 kr. skulle betales til Skatteforvaltningen, forrentet efter Renteloven § 8 a.