Energiklagenævnets afgørelse om advarsel og pålæg vedrørende energimærke

Sagen omhandler en klage indbragt af en energikonsulent over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørelse af 14. april 2005. Afgørelsen tildelte konsulenten en advarsel og pålagde udarbejdelse af et nyt energimærke som følge af fejl fundet under en markkontrol af energimærke E. Fejlene vedrørte en ejendom, hvor energimærket ifølge Registreringsudvalget var behæftet med væsentlige fejl, der kunne henføres til konsulentens forsømmelighed.

Registreringsudvalgets oprindelige afgørelse

Registreringsudvalget lagde til grund, at konsulenten havde fejlregistreret flere forhold ved ejendommen:

• Gulv mod kælder: Registreret som isoleret, selvom kun en del var det (30 m² isoleret, 41 m² uisoleret).
• Kedel og varmtvandsbeholder: Anvendt en b-faktor på 0,8, hvor den korrekte faktor ifølge håndbogen var 0,5, da de var placeret i uopvarmet kælder med uisoleret gulv.
• Varmerør i kælder: Registreret med en b-faktor på 0,0, hvor den korrekte faktor var 0,4, da rørene var uisolerede og løb gennem både isolerede og uisolerede dele.
• Rentable investeringsforslag: Angivet på forsiden af energimærket, at der ingen rentable forslag var, selvom der var et forslag om isolering af gulv mod kælder i rapporten.

Samlet set udgjorde disse fejl en fejlprocent på 21% netto på varmeforbruget. Registreringsudvalget traf afgørelse i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 3.

Klagerens indsigelser

Klageren anførte, at der ikke var nogen hjemme under gennemgangen, og at han derfor baserede sig på telefoniske oplysninger fra ejeren. Han bestred pligten til at foretage boreprøver i gulvkonstruktioner og var uenig i kontrollantens arealopmåling. Desuden fremhævede han, at det udregnede gasforbrug lå meget tæt på det faktiske forbrug, hvilket ifølge ham indikerede, at energimærket var korrekt. Klageren mente, at Registreringsudvalget udelukkende havde baseret sin afgørelse på kontrollantens oplysninger uden at inddrage hans bemærkninger.

Registreringsudvalgets og Energistyrelsens bemærkninger

Registreringsudvalget fastholdt, at det var konsulentens ansvar at undersøge isoleringsforholdene og anvende korrekte værdier. De påpegede, at ejeroplysninger burde have været bekræftet skriftligt eller noteret som usikre, og at destruktive stikprøver kunne være nødvendige. Energistyrelsen, som overtog sagsbehandlingen fra 1. januar 2006, understregede, at ejeroplysninger skal bekræftes med underskrift, og at ejeren ikke kan anses for uvildig. Hvis en tilstand ikke positivt kan konstateres, skal konsulenten foretage et forsigtigt skøn og tage forbehold. Energistyrelsen fastholdt, at den beregnede forbrugsdifference på 21% var væsentlig, uanset overensstemmelse med det oplyste forbrug, da energimærkning er en objektiv vurdering.

Klagerens afsluttende bemærkninger

Klageren fastholdt, at advarslen var baseret på antagelser og gætterier frem for dokumenteret viden om bygningens faktiske forhold. Han mente, at officialmaksimen ikke var opfyldt, og henviste til Sekretariatet for Energimærknings oprindelige vurdering af fejlen som "mindre væsentlig".

Energiklagenævnet stadfæstede Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørelse af 14. april 2005. Nævnet lagde til grund, at klageren ikke aktivt havde forsøgt at indhente skriftlig tilladelse til destruktive undersøgelser af ejendommens gulvkonstruktion eller et skriftligt afslag, som kunne have gjort rekvirenten opmærksom på mulige konsekvenser. Klageren havde desuden baseret registreringen af gulvkonstruktionen på telefoniske oplysninger fra husejeren uden yderligere dokumentation.

Den fejlregistrering af gulvkonstruktionen, sammenholdt med fejlregistreringerne af b-faktoren for kedel, varmtvandsbeholder og varmerør, medførte en ikke ubetydelig afvigelse mellem klagerens registreringer og kontrolberegningerne for ejendommens varmeforbrug. Nævnet fandt, at der samlet set var tale om væsentlige fejl, der måtte tilskrives klagerens manglende omhu ved udarbejdelsen af energimærket.

Nævnet bemærkede yderligere, at klageren ikke havde bragt de aftalemæssige forhold i orden vedrørende eventuelle destruktive undersøgelser, jf. Håndbog for energikonsulenter kapitel 2.2.1 og kapitel 3.2.3. Ligeledes havde klageren undladt at tage forbehold herom på energimærkets forside, jf. Håndbog for energikonsulenter kapitel 3.3, og havde ikke udfyldt et ejeroplysningsskema til dokumentation af husejerens oplysninger, jf. Håndbog for energikonsulenter kapitel 2.2 og kapitel 3.1. Dette udgjorde forsømmelighed i klagerens arbejde som særlig sagkyndig.

Med henblik på tilsynsordningens formål om at sikre tillid til energimærkeordningen, fandt nævnet, at sanktionen i form af pålæg om udarbejdelse af et nyt energimærke og tildeling af en advarsel var passende. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.