Command Palette

Search for a command to run...

Udbetaling af supplerende ydelse til tabt arbejdsfortjeneste fra første ledighedsdag

Dato

11. december 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Serviceloven

Emner

Tilbagevirkende kraft, Supplerende ydelse, Udbetalingstidspunkt, Ansøgningstidspunkt, Tabt arbejdsfortjeneste

En borger, der modtog tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven, blev ledig den 8. maj 2012. Borgeren søgte fejlagtigt dagpenge hos en a-kasse, som afviste ansøgningen og henviste til kommunen for supplerende ydelse. Borgeren ansøgte herefter kommunen den 25. maj 2012.

Kommunen bevilgede den supplerende ydelse efter Serviceloven fra ansøgningstidspunktet, men afviste at udbetale ydelsen fra den 1. ledighedsdag. Denne afgørelse blev tiltrådt af Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y. Sagen drejede sig om, hvorvidt udbetaling af supplerende ydelse kunne ske fra 1. ledighedsdag, selvom ansøgningen først blev indgivet efter afklaring af dagpengeberettigelsen.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y's afgørelse og fastslog, at borgeren var berettiget til udbetaling af supplerende ydelse til tabt arbejdsfortjeneste fra 1. ledighedsdag.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen anerkendte det almindelige socialretlige princip om, at hjælp normalt ikke ydes for udgifter pådraget før ansøgning. Dog kan der fraviges fra dette princip ved en konkret vurdering, hvis der er tale om:

  • Akutte/uopsættelige udgifter
  • Fejlagtig vejledning fra kommunen
  • En ansøgning om en løbende ydelse
  • En ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven

I denne sag fandt Ankestyrelsen, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet. Dette skyldtes, at:

  • Der var tale om en ansøgning om en løbende ydelse, som er forholdsvis nøje beskrevet i loven Serviceloven § 43.
  • Borgeren henvendte sig straks til a-kassen ved ledighed og derefter straks til kommunen, da a-kassen afviste dagpengeansøgningen og henviste til kommunen.
  • Kommunen selv havde vurderet, at borgeren ville have været berettiget til ydelsen fra 1. ledighedsdag, hvis ansøgningen var indgivet rettidigt.

Denne afgørelse understreger, at en forsinket ansøgning om en løbende ydelse kan berettige til udbetaling fra et tidligere tidspunkt, hvis forsinkelsen skyldes en rimelig misforståelse eller en henvisningsproces, og ydelsen er klart defineret i loven.

Lignende afgørelser