Tvist om indbrudstyveri vs. simpelt tyveri: Fortolkning af krav om forsvarlig aflåsning

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Alm. Brand af 1792 behandlede et anmeldt tyveri som simpelt tyveri i stedet for indbrudstyveri.

Sagens omstændigheder:

• Klagerens ægtefælle forklarede, at terrassedøren stod åben med en krog på grund af varmt vejr, og at tyven tilsyneladende var kommet ind ad et vindue og ud ad terrassedøren.
• Tyveriet blev opdaget den efterfølgende morgen, hvor en taske og en pung med kontanter og kort var stjålet.
• Klageren anførte, at tyven havde holdt øje med dem og udnyttet, at de var i kælderen.

Parternes argumenter:

• Klageren mente, at der var tale om indbrudstyveri, da tyven havde stået på terrassen og holdt øje med dem, og at tyveriet skete, mens de var hjemme.
• Alm. Brand af 1792 behandlede tyveriet som simpelt tyveri, da tyven havde skaffet sig adgang til boligen gennem en åbenstående terrassedør og et åbent vindue. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvor indbrudstyveri defineres som tyveri ved indbrud i forsvarligt aflåst bygning eller lokale.
• Selskabet anførte, at det forhold, at der var personer til stede i huset under tyveriet, ikke kunne gøre, at huset betragtes som forsvarligt aflåst, når man tager i betragtning, hvor i huset de pågældende befandt sig.

Nævnets flertal bestemte, at Alm. Brand af 1792 skulle anerkende skaden som dækningsberettiget som indbrudstyveri og opgøre samt afregne erstatningen i overensstemmelse hermed, med tillæg af renter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse for afgørelsen:

• Flertallet fandt, at bestemmelsen om forsvarlig aflåsning i forsikringsbetingelserne skulle fortolkes som en sikkerhedsforskrift, jf. Forsikringsaftaleloven § 51.
• Da både terrassedør og vindue var åbne, var bygningen ikke forsvarligt aflåst, og sikkerhedsforskriften var dermed objektivt set ikke overholdt.
• Det var afgørende, om det beroede på uagtsomhed fra klagerens side, at bygningen ikke var forsvarligt aflåst.
• Flertallet fandt, at klageren ikke havde udvist uagtsomhed med hensyn til det åbentstående vindue, mens familien befandt sig forskellige steder i huset.
• Da terrassedøren stod på klem sikret med en krog, skønnede flertallet, at dette ikke havde haft betydning for tyveriet, og tog derfor ikke stilling til, om dette kunne karakteriseres som uagtsomhed.