Stadfæstelse af byretsdom med ændring af godtgørelse for tort

Sagen omhandler en anke fra anklagemyndigheden af en dom fra Retten i Lyngby. Anken vedrører spørgsmålet om forældelse af et forhold om besiddelse af børnepornografisk materiale samt fastsættelse af godtgørelse for tort til to forurettede.

Sagens Baggrund og Anke

Anklagemyndigheden ankede Retten i Lyngbys dom af 15. marts 2019 med påstand om domfældelse i forhold 11 og stadfæstelse i øvrigt. De forurettede nedlagde påstand om forhøjet godtgørelse for tort, mens tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom.

• Anklagemyndighedens påstand: Domfældelse i forhold 11 samt stadfæstelse i øvrigt.
• Forurettede 1's påstand: Godtgørelse for tort på 10.000 kr. med tillæg af renter efter Erstatningsansvarsloven § 16, subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 2.500 kr. Forbehold for yderligere erstatningskrav.
• Forurettede 2's påstand: Godtgørelse for tort på 1.500 kr. med tillæg af renter efter Erstatningsansvarsloven § 16, subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 500 kr. Forbehold for yderligere erstatning.
• Tiltaltes påstand: Stadfæstelse af byrettens dom.

Forældelsesspørgsmålet for Forhold 11

Forhold 11 omhandlede besiddelse af børnepornografisk materiale. Anklagemyndigheden argumenterede for, at forholdet ikke var forældet, idet besiddelsen skulle bedømmes sammen med tidligere forhold om udbredelse af børnepornografisk materiale (forhold 1, 3, 5, 7 og 9), og derfor var omfattet af en 5-årig forældelse jf. Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 2 og Straffeloven § 93, stk. 3. Tiltalte gjorde gældende, at besiddelse af børnepornografisk materiale jf. Straffeloven § 235, stk. 2 er accessorisk til udbredelse jf. Straffeloven § 235, stk. 1 og derfor ikke strafbart, når det alene er besiddelse af det materiale, man samtidig dømmes for at have udbredt.

Landsrettens Begrundelse for Forældelse

Landsretten henviste til Straffeloven § 93 om forældelsesfrister, som fastsætter en 2-årig frist for overtrædelser med straf op til 1 års fængsel (Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1) og en 5-årig frist for overtrædelser med straf op til 4 års fængsel (Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 2). Bestemmelsen i Straffeloven § 93, stk. 3 fastslår, at den længste forældelsesfrist anvendes, hvis flere lovovertrædelser er begået ved samme handling.

Retten fandt, at tiltalte i forhold 1, 3, 5, 7 og 9 var dømt for udbredelse af børnepornografisk materiale jf. Straffeloven § 235, stk. 1, hvilket er underlagt en femårig forældelse. Forhold 11 (besiddelse) er derimod underlagt en toårig forældelse jf. Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1. Da besiddelsen i forhold 11 ikke skete ved samme handling som udbredelsen i de øvrige forhold, fandt retten, at forhold 11 var omfattet af den toårige forældelse og dermed forældet. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom for så vidt angår forhold 11.

Godtgørelse for Tort

Tiltalte havde videresendt to videoer med børnepornografisk indhold til i alt syv forskellige personer, herunder flere gange til de samme. Dette krænker de to forurettedes ære og person, hvilket giver dem krav på godtgørelse for tort efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1.

Krænkelsens Karakter

Videoerne var særdeles krænkende. Forurettede 1 var let genkendelig og nævnt med fuldt navn i den ene video, mens Forurettede 2 havde en mere tilbagetrukket rolle og kun blev omtalt ved et kaldenavn. Videoerne havde betydelige skadefølger for begge forurettede.

Højesterets Praksis og Fastsættelse af Godtgørelse

Landsretten henviste til en Højesteretsdom af 11. januar 2019, hvor godtgørelsen i en lignende sag med deling til mindst 35 personer blev fastsat til 10.000 kr. for den primære forurettede og 2.000 kr. for den sekundære. Højesteret lagde vægt på, at hver deling muliggjorde nye delinger og forlængede krænkelsesperioden.

Under hensyn til, at delingen i nærværende sag skete på flere forskellige datoer til i alt syv personer, herunder flere gange til de samme, forhøjede landsretten godtgørelsen:

• Forurettede 1: Forhøjet til 5.000 kr.
• Forurettede 2: Forhøjet til 1.000 kr.

Beløbene forrentes efter Erstatningsansvarsloven § 16, som også anført af byretten.

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at godtgørelsen til Forurettede 1 forhøjes til 5.000 kr., og godtgørelsen til Forurettede 2 forhøjes til 1.000 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.