Højesterets kendelse om dørlukning i sag om læk af statshemmeligheder

Sagen omhandler spørgsmålet om dørlukning under hovedforhandlingen i en straffesag mod en tidligere forsvarsminister og medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Tiltalte). Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 109, stk. 1 ved at have røbet klassificerede oplysninger om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed og rettigheder i forhold til fremmede magter beror.

Sagens Baggrund

Tiltalte blev sigtet den 20. december 2021 for overtrædelse af straffeloven. Rigsadvokaten indstillede i maj 2022 til justitsministeren, at der var grundlag for tiltale. På grund af manglende flertal i Folketinget for ophævelse af Tiltaltes parlamentariske immunitet, jf. Grundloven § 57, 1. pkt., kunne tiltale ikke rejses på daværende tidspunkt. Efter folketingsvalget den 1. november 2022, hvor Tiltalte ikke længere var medlem af Folketinget, indstillede Rigsadvokaten på ny til justitsministeren, jf. Straffeloven § 110 f, at der blev rejst tiltale. Statsadvokaten i Viborg rejste herefter tiltale den 20. februar 2023.

Dørlukningsspørgsmålet i Byretten og Landsretten

Anklagemyndigheden anmodede byretten om, at hovedforhandlingen i sin helhed skulle afholdes for lukkede døre af hensyn til statens forhold til fremmede magter, jf. Retsplejeloven § 29, stk. 1, nr. 2. Forsvareren nedlagde påstand om, at dørene ikke skulle lukkes under hele hovedforhandlingen. Medierne (DR, Politiken, Ritzaus Bureau og TV2) tilsluttede sig Tiltaltes påstand.

Københavns Byret bestemte ved kendelse af 12. maj 2023, at dørene skulle lukkes under hele hovedforhandlingen. Byretten lagde vægt på sagens karakter, indholdet af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) udtalelser, og at sagens materiale som helhed var højt klassificeret. Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse den 25. august 2023, idet den fandt, at betingelserne for dørlukning var opfyldt.

Højesterets Begrundelse

Højesteret bemærkede, at det grundlæggende princip i retsplejen er offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang, jf. Grundloven § 65, stk. 1 og Retsplejeloven § 28 a, stk. 1. Retten kan dog bestemme dørlukning, når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn kræver det, jf. Retsplejeloven § 29, stk. 1, nr. 2. Højesteret henviste også til Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, om offentlige retsforhandlinger og artikel 10 om ytringsfrihed.

Højesteret lagde til grund, at kabelsamarbejdets eksistens på nuværende tidspunkt må anses for offentligt kendt. Derfor fandt Højesteret, at hensynet til at undgå at bekræfte kabelsamarbejdets eksistens ikke gjorde det nødvendigt at lukke dørene under hele hovedforhandlingen, når dette afvejes over for hensynet til offentlighed.

Dog fandt Højesteret, at der er oplysninger om kabelsamarbejdet, herunder den nærmere fremgangsmåde ved indhentning af oplysninger og hvilke informationer der tilvejebringes, som ikke er offentligt kendt. Det blev anset for tilstrækkelig sandsynliggjort, at bevisførelse i et åbent retsmøde vedrørende mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet og eventuelle skadevirkninger ville kunne være til skade for statens forhold til fremmede magter.

Højesterets Afgørelse

Højesteret fandt, at anklageskriftet kan oplæses for åbne døre, og at bevisførelse om, hvorvidt oplysningerne var offentligt kendt på gerningstidspunkterne, samt Tiltaltes bevæggrunde og personlige forhold, også kan foregå for åbne døre. Derimod vil der kunne være grundlag for at lukke dørene under dele af hovedforhandlingen, i det omfang bevisførelsen angår mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet, som ikke fremgår af anklageskriftet, eller oplysninger om eventuelle skadevirkninger af Tiltaltes udtalelser.

Højesteret ændrede landsrettens kendelse, således at dørene kun kan lukkes under dele af hovedforhandlingen. Statskassen skal betale omkostningerne for byret, landsret og Højesteret vedrørende spørgsmålet om dørlukning.