Sag om anerkendt erstatningsansvar efter færdselsuheld med efterfølgende voldsepisode

Klageren er forsikringstager hos Forsikringsselskabet Trafik og klager over, at selskabet har anerkendt hans erstatningsansvar for et færdselsuheld, hvori hans taxi var involveret. Klagerens chauffør, T.M.H., anmeldte hændelsen, hvor han påkørte en parkeret bil på Ny Østergade.

Sagens omstændigheder

Ifølge chaufføren var vejen spærret af en bil med åbne døre. Da passagerer gik ud og ind af bilen, dyttede chaufføren for at komme forbi. En passager slog herefter på kølerhjelmen og slog chaufføren gennem vinduet. Chaufføren kørte herefter fra stedet og påkørte den parkerede bil.

Modparten forklarede til politiet, at klagerens chauffør havde påkørt deres parkerede bil, fordi den spærrede vejen med åbne døre. Et vidne bekræftede påkørslen, men var påvirket af spiritus og aggressiv.

Politiet konstaterede, at kørebanen var indsnævret på grund af parkerede biler, og at der var gode oversigtsforhold. Chaufføren anmeldte efterfølgende overfaldet til politiet og forklarede, at han var blevet slået i ansigtet af en passager, hvorefter han i panik kørte fra stedet og ramte den parkerede bil.

Parternes argumenter

Klageren mener, at hans chauffør handlede i nødværge, og at selskabet uberettiget har anerkendt hans erstatningsansvar. Klageren anførte, at selskabets jurist havde oplyst, at en domfældelse for vold mod chaufføren kunne føre til, at påkørslen ville blive betragtet som nødværge.

Selskabet fastholdt, at der ikke var retsgrundlag for at anse chaufføren for ansvarsfri, da handlingen (flugten) ikke var nødvendig og forsvarlig i forhold til den fare, han var udsat for.

Nævnet fandt, at domfældelsen for vold mod forsikringstagerens chauffør ikke var tilstrækkeligt bevis for, at chaufføren befandt sig i en nødværge- eller nødsituation forud for påkørslen. Derfor var der ikke grundlag for at kritisere forsikringsselskabets behandling af sagen.

Derfor bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.