Landsrettens kendelse om genoptagelse af sag efter udeblivelsesdom

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandlede et salærkrav anlagt af et advokatfirma (kærende) mod en tidligere sagsøgt (indkærede) ved Retten i Svendborg. På grund af indkæredes ægteskab med en medarbejder ved retten blev der udpeget en sættedommer til at behandle sagen.

Hovedforhandling den 29. juni 2010

Indkærede mødte op i retsbygningen ca. kl. 9.45 og blev henvist til ventelokalet af rettens personale. Kl. 10.00 blev retten sat, og da indkærede ikke var til stede i retslokalet, blev der afsagt udeblivelsesdom mod advokat 2 (repræsenterende indkærede), som blev dømt til at betale 210.674,86 kr. med procesrente.

Kort efter, ca. kl. 10.50, kontaktede sættedommeren retten i Svendborg og meddelte, at sagen skulle genoptages, da indkærede var mødt, men ved en fejl ikke var blevet kaldt ind i retslokalet. Retten blev genoptaget kl. 13.00 samme dag.

Parternes Anbringender

• Kærendes anbringender: Kærende gjorde gældende, at indkærede var behørigt forkyndt og derfor måtte anses for udeblevet. Kærende anførte desuden, at retten efter domsafsigelse ikke af egen drift kan genoptage sagen, jf. Retsplejeloven § 364, og at genoptagelse kræver skriftlig anmodning fra den dømte, jf. Retsplejeloven § 367.
• Indkæredes anbringender: Indkærede fastholdt at have været mødt i retsbygningen og anmodede om, at sagen blev henvist til behandling ved Københavns Byret.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten lagde til grund, at indkæredes fravær fra retslokalet ved hovedforhandlingens begyndelse skyldtes anvisninger fra rettens personale.

Landsretten fandt, at:

• Indkærede ved sin rettidige tilstedeværelse i retsbygningen klart havde tilkendegivet et ønske om at gennemføre hovedforhandlingen.
• Det var ubetænkeligt at lægge til grund, at indkærede ønskede sagen genoptaget.
• Under disse omstændigheder havde byretten det fornødne grundlag for straks at genoptage sagen.

Konklusion

• Byrettens beslutning om genoptagelse af sagen blev stadfæstet.
• Spørgsmålet om henvisning til Københavns Byret var ikke behandlet af byretten, og der forelå derfor ingen afgørelse, der kunne påkæres.
• Kæremålsomkostningerne blev ophævet.