Højesteret stadfæster dom i sag om overtrædelse af transportregler og dyrebeskyttelse grundet tilknytning til Danmark og EU-regler

Sagen omhandler en tysk vognmand, T, der blev tiltalt for flere overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelser samt regler for dyretransport i forbindelse med en transport af grise fra Danmark til Italien i september 2017. Overtrædelserne omfattede manglende afholdelse af hviletid, for lang køretid, manglende brug af førerkort og overskridelse af den tilladte transporttid for dyr (mere end 24 timer) samt manglende foranstaltninger for at sikre kortest mulig transporttid.

Sagens forløb i de lavere instanser

Retten i Sønderborg fandt T skyldig i alle forhold og idømte en bøde på 68.000 kr. Landsretten stadfæstede dommen, men forhøjede bøden til 82.000 kr. Landsretten fandt, at der var dansk straffemyndighed for alle forhold, herunder forhold 4 og 5 vedrørende dyretransport, med henvisning til T's tilknytning til Danmark gennem tidligere straffe og hyppig tilstedeværelse af hans lastbiler i landet, jf. Straffeloven § 8, nr. 3.

Anke til Højesteret

T ankede dommen til Højesteret med påstand om frifindelse i forhold 4 og 5 samt formildelse. Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse af straffen. T påstod afvisning af anklagemyndighedens kontraanke.

Parternes anbringender

T's anbringender:

• Anklagemyndighedens kontraanke skulle afvises, da den blev forkyndt for sent (den 8. oktober 2020 mod frist den 5. oktober 2020). T argumenterede for, at forsinkelsen skyldtes anklagemyndighedens manglende klarhed over fristen over for de tyske myndigheder og for sen igangsætning af forkyndelsesprocessen.
• Der var ikke dansk straffemyndighed i forhold 4 og 5 efter Straffeloven § 9, stk. 4, da ingen lovovertrædelser blev begået under transporten i Danmark. Heller ikke efter Straffeloven § 8, nr. 3, da T, som tysk statsborger med tysk virksomhed, ikke havde tilstrækkelig tilknytning til Danmark. T mente, at sagen burde have været behandlet af tyske myndigheder, da forholdet var strafbart i Tyskland.

Anklagemyndighedens anbringender:

• Kontraanken burde admitteres, da forsinkelsen skyldtes tidskrævende international retshjælp og oversættelse, og anklagemyndigheden ikke havde bestemmende indflydelse på de tyske myndigheder. Forsinkelsen var desuden kun tre dage.
• Der var dansk straffemyndighed i forhold 4 og 5 efter Straffeloven § 9, stk. 4, da en del af den strafbare transport (forhold 4) eller forberedelsen (forhold 5) foregik i Danmark.
• Alternativt var der straffemyndighed efter Straffeloven § 8, nr. 3, da EU-transportforordningen finder anvendelse i hele EU, og T havde den nødvendige tilknytning til Danmark, som landsretten korrekt havde vurderet. Hensynet til samlet behandling af sagen talte også for dansk straffemyndighed.

Anklagemyndighedens kontraanke

Højesteret afviste anklagemyndighedens kontraanke, da den blev forkyndt for sent (den 8. oktober 2020 i stedet for senest den 5. oktober 2020). Retten fandt, at forsinkelsen skyldtes forhold, der kunne tilregnes anklagemyndigheden, herunder at de tyske myndigheder ikke blev informeret om den lovbestemte frist, jf. Retsplejeloven § 933, stk. 1 sammenholdt med Retsplejeloven § 910, stk. 2.

Dansk straffemyndighed

Forhold 4 og 5 vedrørte overtrædelser af regler om dyretransport. Højesteret fastslog, at der ikke var dansk straffemyndighed efter Straffeloven § 9, stk. 4 (del af overtrædelsen begået i Danmark), da den strafbare handling (overskridelse af transporttid) først indtraf, efter lastbilen havde forladt Danmark, og der ikke var tilstrækkelige oplysninger om, hvor foranstaltninger i forhold 5 skulle have været truffet.

Derimod fandt Højesteret, at der var dansk straffemyndighed efter Straffeloven § 8, nr. 3, som omhandler handlinger, der krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet. Retten vurderede, at T havde tilstrækkelig tilknytning til Danmark, da transporten startede i Danmark, og T tidligere var straffet for lignende overtrædelser i Danmark. Det forhold, at overtrædelserne også var strafbare i Tyskland, ændrede ikke ved dette.

Strafudmåling

Højesteret stadfæstede landsrettens bøde på 82.000 kr., idet den fandtes passende udmålt, særligt med henblik på T's gentagne overtrædelser af transportreglerne.