Højesterets kendelse om dørlukning i sag om lækage af statshemmeligheder

Denne sag omhandler spørgsmålet om dørlukning under hovedforhandlingen i en straffesag mod Tiltalte, der er tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 109, stk. 1 om røbelse af statshemmeligheder og Straffeloven § 152, stk. 2, jf. stk. 1 om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte, en tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), blev anholdt og varetægtsfængslet i december 2021 og tiltalt i september 2022.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Anklagemyndigheden anmodede Retten i Lyngby om, at hele hovedforhandlingen skulle foregå for lukkede døre af hensyn til statens forhold til fremmede magter, jf. Retsplejeloven § 845, stk. 1, nr. 2 og Retsplejeloven § 29, stk. 1, nr. 2. Anmodningen omfattede også, at forhandlingen om dørlukning skulle foregå for lukkede døre, jf. Retsplejeloven § 29 c, stk. 1, 2. pkt..

Retten i Lyngby imødekom anklagemyndighedens begæring ved kendelse af 14. juli 2023, og Østre Landsret stadfæstede denne kendelse den 25. august 2023.

Påstande for Højesteret

• Tiltalte og DR: Nedlagde påstand om, at anklagemyndighedens anmodning om dørlukning ikke skulle tages til følge. Subsidiært påstod Tiltalte, at dørene alene skulle lukkes under dele af hovedforhandlingen, og kun i det omfang afhøring af sigtede, vidner, dokumentation eller procedure vedrørte hemmelige oplysninger om efterretningstjenestens arbejdsopgaver, arbejdsmetoder og statens forhold til fremmede magter.
• Anklagemyndigheden: Nedlagde påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Argumentation

Anklagemyndighedens argumenter:

• Betingelserne for dørlukning i Retsplejeloven § 29, stk. 1, nr. 2 er opfyldt.
• Det er ikke muligt at opdele hovedforhandlingen i en åben og lukket del på en hensigtsmæssig og administrerbar måde, der ville give offentligheden et meningsfuldt indblik.
• Henviser til erklæringer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) af 6. december 2021 og 20. december 2022, der redegør for vigtigheden af at beskytte oplysningerne af hensyn til statens forhold til fremmede magter.

Tiltaltes og DR's argumenter:

• Sagen har betydelig offentlig interesse, og fuldstændig mørklægning er i strid med grundlæggende regler om offentlighed i retsplejen, herunder Grundloven § 65, stk. 1 og Retsplejeloven § 28 a, stk. 1.
• Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, fastslår, at retsforhandlinger som udgangspunkt skal være offentlige.
• Efterretningstjenestens erklæringer er for generelle og opfylder ikke den prøvelsesstandard, der kræves for at fravige offentlighedsprincippet.
• En del af oplysningerne i sagen er allerede offentligt kendte, og medierne spiller en afgørende rolle i at formidle relevant information til offentligheden.
• Det må være muligt at tilrettelægge sagen, så offentligheden kan høre Tiltaltes overvejelser, og dørlukning bør begrænses til det strengt nødvendige, eventuelt ved brug af generiske termer eller delvis dørlukning.
• Det er ikke unormalt, at efterretningstjenestens efterforskning afsluttes uden straffesag, hvis det ikke er muligt at føre sagen uden at afsløre tjenestens hemmeligheder.

Højesterets Overvejelser

Højesteret foretog en samlet afvejning af hensynene til offentlighed og statens sikkerhed. Retten lagde til grund, at visse oplysninger, såsom eksistensen af kabelsamarbejdet, FE's undersøgelse af NSA-samarbejdet, sikkerhedsbruddet og whistleblowerens henvendelse til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), allerede er offentligt kendte. Højesteret fandt, at ønsket om at undgå at bekræfte disse oplysninger ikke i sig selv nødvendiggør dørlukning af hele hovedforhandlingen.

Dog anerkendte Højesteret, at mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet, sikkerhedsbruddet og eventuelle skadevirkninger af Tiltaltes udtalelser ikke er offentligt kendte og kan skade statens forhold til fremmede magter, hvis de kommer frem i et åbent retsmøde. Derfor kan der være grundlag for delvis dørlukning.

Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede oplysninger allerede var almindeligt kendte, er et bevisspørgsmål, der skal afgøres under hovedforhandlingen. Retten understregede, at dørlukning skal begrænses til det strengt nødvendige for at varetage statens interesser.

Højesteret ændrede landsrettens kendelse, således at dørene kun lukkes under dele af hovedforhandlingen. Retten fandt, at statens forhold til fremmede magter kræver, at retsmøderne under hovedforhandlingen holdes for lukkede døre, for så vidt angår de dele, hvor oplysninger om indhentningskapacitet, sikkerhedsbrud og eventuelle skadevirkninger fremkommer og behandles. Dog skal oplæsning af anklageskriftet kunne ske for åbne døre, da det ikke indeholder oplysninger, der nødvendiggør dørlukning. Bevisførelse vedrørende, om de omhandlede oplysninger allerede var offentligt kendte, samt Tiltaltes bevæggrunde og personlige forhold, kan ligeledes foregå for åbne døre, så længe det ikke kommer ind på det konkrete indhold af bilagene til anklageskriftet. Derimod skal bevisførelse, der angår mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet, sikkerhedsbruddet eller eventuelle skadevirkninger af Tiltaltes udtalelser, foregå for lukkede døre. Højesteret understregede, at byretten fortsat kan beslutte at åbne dørene for specifikke oplysninger, hvis det findes begrundet undervejs i sagen. Statskassen skal betale omkostningerne for byret, landsret og Højesteret vedrørende spørgsmålet om dørlukning.