Landsrettens kendelse om stadfæstelse af byrettens afgørelse vedrørende henvisning af sag og betingelserne for at anlægge flere sager ved samme ret
Sagstype
Småsag
Status
Endelig
Dato
13. december 2010
Sted
Vestre Landsret
Sagsemner
Retspleje og civilproces
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Sagen omhandler en kære af en kendelse afsagt af Retten i Århus den 18. oktober 2010. Kendelsen vedrørte byrettens afgørelse om ikke at henvise sagen til Københavns Byret. Danske Malermestre kærede denne afgørelse til Vestre Landsret. Sagen er en såkaldt "småsag" omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Kæremålets Rettidighed
Landsretten behandlede først spørgsmålet om kæremålets rettidighed. Byrettens kendelse var afsagt under et telefonmøde. Landsretten bemærkede, at retsplejelovens kapitel 39 om småsager ikke indeholder bestemmelser, der tillader deltagelse i forberedende møder via telekommunikation, i modsætning til Retsplejeloven § 353, stk. 6 for almindelige civile sager. Det fremgår desuden af Retsplejeloven § 406, stk. 6, at § 353 ikke finder anvendelse på småsager.
På denne baggrund fandt Landsretten, at byretten ikke burde have afsagt kendelsen under telefonmødet. Kærefristen begyndte derfor først at løbe fra den dag, Danske Malermestre modtog kendelsen, hvilket var den 21. oktober 2010. Kæremålet blev herefter anset for rettidigt.
Kæremålets Indhold
Sagens kerne drejede sig om, hvorvidt betingelserne for at sagsøge flere parter under én sag var opfyldt, jf. Retsplejeloven § 250, stk. 1. Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at der var en tilstrækkelig sammenhæng mellem de retssager, som Indkærede samtidig anlagde mod henholdsvis Sagsøgte 1 og Danske Malermestre.
Dette betød, at betingelserne i Retsplejeloven § 250, stk. 1, nr. 5 for at anlægge sagerne ved samme ret var opfyldt. Landsretten understregede, at det ikke ændrede ved vurderingen, at der efterfølgende var afsagt udeblivelsesdom over Sagsøgte 1, da det er forholdene på tidspunktet for stævningens indlevering, der er afgørende. Da betingelserne i Retsplejeloven § 250, stk. 1, nr. 1-4 også blev anset for opfyldt, stadfæstede Landsretten byrettens kendelse.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse.
Lignende afgørelser