Sag om anerkendelse af arbejdsskade efter besvimelse under praktik

Sagen omhandler, hvorvidt en lægestuderendes tilskadekomst i forbindelse med en besvimelse under praktik på Bornholms Hospital den 5. september 2014 er en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Sagens Baggrund

Den lægestuderende, herefter benævnt Biintervenient, besvimede under en undersøgelse af en patient, faldt ned fra en taburet og slog hovedet i gulvet. Dette resulterede i en hjernerystelse og et brud på en fodknogle, da foden blev viklet ind i taburettens bøjle.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte den 5. december 2016 ulykken som en arbejdsskade og vurderede Biintervenientens varige mén til 15 procent (10 procent for hjernerystelsen og 5 procent for fodbruddet). Ankestyrelsen fastsatte senere et midlertidigt erhvervsevnetab til 50 procent.

Parternes Påstande

• Region Hovedstaden, som sagsøger, nedlagde påstand om, at AES skulle anerkende, at Biintervenientens tilskadekomst ikke er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 5, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 6, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling.
• S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) påstod frifindelse, subsidiært hjemvisning.
• Biintervenienten støttede AES's påstande og havde fri proces.

Sagen blev anlagt ved Retten i Hillerød og henvist til landsretten den 20. april 2020 efter Retsplejeloven § 226, stk. 1. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. Retsplejeloven § 366, stk. 1.

Retsgrundlag og Anbringender

Arbejdsskadesikringsloven

• Arbejdsskadesikringsloven § 1, stk. 1 fastslår lovens formål om at yde erstatning og godtgørelse ved arbejdsskade, forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under. Arbejdsgiveren har objektivt ansvar.
• Arbejdsskadesikringsloven § 5 definerer arbejdsskade som ulykke eller erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
• Arbejdsskadesikringsloven § 6 definerer en ulykke som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Forarbejder og Principafgørelse

Forarbejderne til arbejdsskadesikringsloven præciserer, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået, og at der skal være medicinsk årsagssammenhæng. Ankestyrelsens principafgørelse 16-14 fastslår, at personskader som følge af ildebefindende eller sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet, kan være omfattet, hvis følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Det kræves ikke en sandsynlighedsvurdering af, om skaden ville være sket lige så slemt andre steder.

Region Hovedstadens Anbringender

Region Hovedstaden anførte, at Biintervenientens tilskadekomst ikke er en arbejdsskade, da den ikke er en følge af hendes arbejde eller de forhold, arbejdet foregik under. De mente, at skaderne ikke var blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene, og at AES's praksis ikke havde støtte i loven uden en konkret sandsynlighedsvurdering. Kun fodbruddet kunne eventuelt anerkendes som følge af arbejdspladsens særlige indretning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings Anbringender

AES anførte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte deres afgørelse. De henviste til, at skader, der indtræder i arbejdstiden, som udgangspunkt er arbejdsgiverens risiko, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 1 og Arbejdsskadesikringsloven § 5. De argumenterede for, at Biintervenientens fodbrud skyldtes, at foden blev viklet ind i taburetten, og hjernerystelsen skyldtes, at hun slog hovedet mod gulvet, hvilket begge er en følge af arbejdet eller de forhold, det foregik under. De mente, at der ikke skulle foretages en sandsynlighedsvurdering af, om skaden ville være sket lige så slemt andre steder.

Biintervenientens Anbringender

Biintervenienten støttede AES's synspunkt og anførte, at arbejdsgiveren har objektivt ansvar for skader, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5. Hjernerystelsen og fodbruddet var ubestridt forårsaget af faldet på betongulvet og foden, der sad fast i taburetten, og var dermed en følge af arbejdet eller arbejdsforholdene.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fastslog, at Biintervenientens tilskadekomst skete under arbejdet på Bornholms Hospital, hvor hun som lægestuderende besvimede og faldt. Faldet resulterede i, at hun slog hovedet i gulvet og fik sin fod viklet ind i taburettens bøjle, hvilket medførte en hjernerystelse og et fodknoglebrud.

Retten fandt, at både hjernerystelsen og bruddet på fodknoglen under disse omstændigheder var en følge af arbejdet eller de forhold, det foregik under, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5. Det forhold, at ildebefindendet og besvimelsen ikke kunne tilskrives arbejdet eller arbejdsforholdene, ændrede ikke ved, at de efterfølgende skader (hjernerystelse og fodbrud) var en direkte konsekvens af faldet på arbejdspladsen og dens indretning. Landsretten lagde vægt på, at det ikke kunne lægges til grund, at skaderne var alvorligere, end de ville have været, hvis hændelsen var sket et andet sted end på arbejdet.

Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 5. december 2016, hvorved hjernerystelsen og knoglebruddet blev anerkendt som en arbejdsskade.

Afgørelse

Landsretten tog Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Region Hovedstaden blev pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til Biintervenienten.