Hjemvisning af sag om klage over afslag på tilbageflytning for mentalt retarderet lovovertræder

En yngre, mentalt retarderet lovovertræder blev i 2002 idømt tilsyn efter straffelovens § 68, hvilket indebar, at han skulle efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, herunder mulighed for administrativ anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap.

A amtskommune visiterede ham først til institutionen F. I 2003 blev han overflyttet til behandlingsinstitutionen K i B amt for en periode på 1 år, da han ikke overholdt vilkårene på institution F. I 2004 besluttede A amtskommune, at opholdet på institution K skulle fortsætte i op til 5 år, under forudsætning af at dommen opretholdtes. Afgørelsen lagde vægt på den nødvendige behandlingsmæssige og kriminalitetsforebyggende indsats.

Mandens advokat klagede over afgørelsen, men det sociale nævn afviste at behandle sagen. Nævnet begrundede afvisningen med manglende saglig kompetence, idet de henviste til en ældre bekendtgørelse fra 1979, der angav Ankestyrelsen som klageinstans for sådanne afgørelser. Sagen blev herefter behandlet i Ankestyrelsen for at belyse klageadgangen i sager om tilbageflytning af lovovertrædere med psykisk handicap, der er idømt tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse.

Sagen blev hjemvist til det sociale nævn i A amt for behandling. Ankestyrelsen fastslog, at A amtskommunes afgørelse om afslag på tilbageflytning af lovovertræderen kunne påklages til det sociale nævn i hjemamtet efter de almindelige klageregler i Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1.

Ankestyrelsen vurderede, at A amtskommunes afgørelse var truffet med hjemmel i Serviceloven § 92, stk. 1. Afgørelser truffet efter Serviceloven af en amtskommune kan i henhold til Serviceloven § 121 og Retssikkerhedsloven § 60 indbringes for det sociale nævn.

Det blev præciseret, at sagen ikke var omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 21. december 1979 (Udlægningsloven), da manden ikke var idømt anbringelse i institution ved dom, men alene tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse. Han var fundet straffri og havde ikke modtaget tiltalefrafald, og faldt derfor ikke ind under bekendtgørelsens specifikke tilfælde for lovovertrædere. Selvom afgørelsen indeholdt retssikkerhedshensyn og elementer af tvang, var hjemmelsgrundlaget for visitationsafgørelsen Servicelovens almindelige regler om visitation til optagelse på institution.