Dom for bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved vildledning af forbrugere via falske reklamer

Sagen omhandler en tiltalt, der som indehaver og direktør for selskabet Selskab1 blev anklaget for bedrageri af særlig grov beskaffenhed i perioden december 2015 til juni 2016. Anklagemyndigheden påstod straf og konfiskation af 3.733.966,40 kr.

Anklagens Indhold

Tiltalte blev anklaget for at have vildledt op mod ca. 8.000 forbrugere via mails og Facebook-annoncer. Forbrugerne blev lokket til at indbetale 5 kr. for at deltage i konkurrencer om værdifulde præmier eller modtage gaver. Efter indtastning af kreditkortoplysninger tegnede forbrugerne uden deres viden og accept et abonnement på datingsiden Hjemmeside, hvorefter de automatisk blev trukket 499 kr. om måneden. Dette resulterede i et samlet formuetab på ikke under 3.733.966,40 kr.

Sagens Forløb og Byrettens Vurdering

Retten i Roskilde lagde til grund, at tiltalte stiftede Selskab1 med henblik på markedsføring af en datinghjemmeside. Tiltalte erkendte, at der blev iværksat falske og vildledende markedsføringskampagner. Retten fandt, at tiltalte som annoncør og bestiller af markedsføringen bar det overordnede ansvar. Det blev også lagt til grund, at tiltaltes egen kampagneside var designet til at vildlede forbrugerne, idet betingelserne for abonnement var skrevet med lille skrift eller først fremgik efter en blank side. På trods af at tiltalte modtog klager allerede i januar 2016 og blev bekendt med de falske reklamekampagner, fortsatte markedsføringen indtil juni 2016. Retten fandt det bevist, at tiltalte retsstridigt havde fremkaldt, bestyrket og udnyttet forbrugernes vildfarelse, hvilket påførte op mod 8.000 forbrugere et tab.

Anker og Proces

Både tiltalte og anklagemyndigheden ankede byrettens dom. Tiltalte påstod frifindelse eller subsidiært formildelse, herunder en bødestraf efter Markedsføringsloven § 37, stk. 3, jf. Markedsføringsloven § 5, stk. 1. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og gentog sin konfiskationspåstand. Forurettede gentog eller forhøjede deres erstatningspåstande. Sagen havde en længere forhistorie, hvor politiet to gange havde opgivet påtalen i medfør af Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, men Statsadvokaten i København omgjorde begge afgørelser.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyld og fandt tiltalte skyldig i bedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. Straffeloven § 279 og Straffeloven § 286, stk. 2. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder.

Landsretten lagde vægt på kriminalitetens karakter og omfang, herunder at ca. 8.000 forbrugere blev bedraget for et samlet beløb på ca. 3,7 mio. kr. over en periode på 7 måneder. Kriminaliteten blev anset for at have et organiseret og professionelt præg, og den var egnet til at skade omdømmet for de virksomheder, der blev nævnt i de vildledende kampagner.

Straffen blev nedsat fra byrettens 3 år til 2 år og 3 måneder på grund af den lange sagsbehandlingstid, som ikke kunne tilskrives tiltalte, samt tiltaltes unge alder på gerningstidspunktet, jf. Straffeloven § 82, nr. 13. I modsætning til byretten fandt landsretten det påkrævet, at fængselsstraffen skulle fuldbyrdes, og den blev derfor ikke gjort betinget, jf. Straffeloven § 56, stk. 1. Dette skyldtes kriminalitetens karakter og omfang, især da straffen oversteg 1 år og 6 måneders fængsel, og der ikke var grundlag for at gøre den betinget, heller ikke med samfundstjeneste.

Landsretten konfiskerede 3.501.840,14 kr. hos tiltalte, jf. Straffeloven § 75, stk. 1. Byrettens afgørelse om erstatning til de forurettede blev stadfæstet, og tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.