Højesteret stadfæster: Teleoplysninger kan bruges som bevis i drabssag trods EU-retlige betænkeligheder

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt nationalt indhentede teleoplysninger og udvidede teleoplysninger må anvendes som bevis i en straffesag om bl.a. drab og drabsforsøg. Sagen blev indledt ved Retten i Holbæk som en nævningesag mod seks tiltalte, herunder Tiltalte6.

Forsvarernes påstande

Forsvarerne, herunder advokat Christian Bjerrehuus for Tiltalte6, nedlagde påstand om, at de indhentede teleoplysninger ikke måtte anvendes som bevis. De anførte, at oplysningerne var ulovligt tilvejebragt, da de stammede fra generel og udifferentieret logning, hvilket er i strid med EU-retten, herunder direktiv 2002/58/EF og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastslået af EU-Domstolen (sag C-140/20 og de forenede sager C-203/15 og C-698/15).

Det blev fremført, at de danske myndigheder siden 2016 var bekendt med, at EU-Domstolen havde afvist generel logning i sager om grov kriminalitet. Forsvarerne mente, at myndighederne forsætligt havde spekuleret i ikke at overholde reglerne, hvilket væsentligt havde forringet Tiltalte6's retsstilling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6. Endvidere blev det anført, at teleoplysningerne udgjorde et tungt og afgørende bevis i sagen.

De omstridte oplysninger omfattede:

• Udvidede teleoplysninger knyttet til tre geografiske områder den 17. november 2020 mellem kl. 17.00 og 19.00, indhentet i henhold til Retsplejeloven § 780, stk. 1, nr. 4, jf. Retsplejeloven § 781, stk. 1 og stk. 5, jf. Retsplejeloven § 804, stk. 1.
• Historiske teleoplysninger for perioden fra den 10. august 2020 til den 18. maj 2021 vedrørende et specifikt IMEI-nummer, indhentet i henhold til Retsplejeloven § 783, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 780, stk. 1, nr. 3, jf. Retsplejeloven § 806, stk. 2, jf. Retsplejeloven § 804, stk. 1.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens kendelse. De argumenterede for, at selvom oplysningerne potentielt var ulovligt tilvejebragt, påvirkede dette ikke deres pålidelighed eller validitet, da de er af teknisk karakter. Der var ikke sket en krænkelse af vigtige beskyttelsesinteresser, og der var ikke belæg for at antage, at myndighederne forsætligt havde handlet i strid med EU-retten.

Anklagemyndigheden fremhævede, at spørgsmålet om bevisantagelse henhører under national ret, og at forsvarerne havde mulighed for at imødegå og udtale sig om oplysningerne under hovedforhandlingen. Det kunne først ved den samlede bevisbedømmelse vurderes, om teleoplysningerne var det eneste eller afgørende bevis. Endelig skulle sagens særdeles alvorlige karakter indgå i afvejningen af samfundets interesse i efterforskning og strafforfølgning over for tiltaltes interesse i lovlig bevisførelse.

Retten i Holbæk afviste forsvarernes påstande den 27. april 2022, og Østre Landsret stadfæstede denne kendelse den 28. april 2022.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse, som igen stadfæstede Retten i Holbæks afgørelse. Dette betyder, at de nationalt indhentede teleoplysninger og udvidede teleoplysninger fortsat må anvendes som bevis i straffesagen mod Tiltalte6 og de øvrige tiltalte.

Retten fandt, at der ikke forelå retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der kunne begrunde, at oplysningerne skulle udgå af sagen. Højesteret bemærkede, at selvom de indhentede teleoplysninger måtte være tilvejebragt på baggrund af generel og udifferentieret logning i strid med EU-retten, havde dette ikke betydning for oplysningernes kvalitet. Det medførte heller ikke i sig selv en krænkelse af tiltaltes rettigheder af betydning for straffesagen.