Beslaglæggelse af indestående og fremtidige indbetalinger på konti tilhørende selskaberne anfægtet af direktørerne

I denne sag var anklagemyndigheden og direktørerne for to virksomheder, , uenige om lovligheden af beslaglæggelse af indestående og fremtidige indbetalinger på virksomhedernes bankkonti. Direktørerne argumenterede at der ikke forelå hjemmel i retsplejelovens § 802, stk. 1, til beslaglæggelse af fremtidige betalinger, da disse ikke direkte kunne anses for genstande, de havde rådighed over, og påpegede, at fremtidige indbetalinger ikke var forudsigelige eller garanterede. Anklagemyndigheden hævdede derimod, at der var fornøden hjemmel i samme lovs § 802, stk. 1, på grund af den formodede forbindelse mellem de fremtidige betalinger og strafbare forhold, direktørerne var mistænkt for. Yderligere mente anklagemyndigheden, at eventuelle fremtidige indbetalinger ville kunne konfiskeres som udbytte af strafbare forhold, i overensstemmelse med straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 1. led.

Højesteret fastslog, at der var grundlag for at antage, at de aktuelle indestående på bankkontiene kunne antages at stamme fra strafbare handlinger, som bør konfiskeres. Derfor fandt Højesteret, at betingelserne for beslaglæggelse var opfyldt og stadfæstede landsrettens kendelse med den ændring, at beslaglæggelsen alene skulle omfatte det aktuelle indestående - ikke fremtidige indbetalinger. Højesteret slog fast, at loven ikke gav hjemmel til at beslaglægge formue, som den mistænkte senere måtte erhverve, hvilket inkluderede fremtidige indbetalinger på kontiene.