Sag om afvisning af dækning for diskusprolaps under ulykkesforsikring

Klageren havde en ulykkesforsikring i Alm. Brand af 1792 og klagede over selskabets afvisning af at dække et anmeldt ulykkestilfælde. Klageren anmeldte den 19/5 1998, at han den 20/3 1998 havde været udsat for et ulykkestilfælde, der ifølge en lægeattest af 2/6 1998 kunne være en diskusprolaps i lænden.

Selskabet afviste sagen med henvisning til de nye forsikringsbetingelser nr. 5098, der trådte i kraft i juni 1997, hvorefter diskusprolaps ikke dækkes uanset årsag. Selskabet henviste til, at de nye betingelser var gældende fra klagerens førstkommende hovedforfald den 1/1 1998.

Klageren anførte, at han ikke havde modtaget hverken standardskrivelsen om ændringen af forsikringen eller en ny police, og derfor mente han, at den gamle police med forsikringsbetingelser nr. 5097 var gældende.

Selskabet fastholdt afvisningen og henviste til et varslingsbrev fra juni 1997, der var tilsendt alle kunder med en ulykkesforsikring. Selskabet anførte, at der ikke var grundlag for at tro, at klageren ikke skulle have modtaget varslingsbrevet og de nye betingelser.

På forespørgsel fra sekretariatet oplyste selskabet, at det ikke i den første præmieopkrævning efter fremsendelse af ændringsskrivelsen havde henvist til denne, som anført i Finanstilsynets vejledende retningslinjer. Selskabet henviste til, at der var tale om vejledende retningslinjer.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at skrivelsen af 16/6 1997 om ændring af forsikringsvilkårene ikke var afsendt til klageren. Nævnet henviste til en dom fra Østre Landsret, der fastslår, at en sådan skrivelse må anses for at være kommet frem til klageren.

Nævnet fandt endvidere, at selskabet i ændringsskrivelsen havde fremhævet ændringen vedrørende lændelidelser på tilstrækkelig tydelig, klar og forståelig måde, hvorfor klageren ved at fortsætte forsikringen med de nye vilkår måtte anses for at have accepteret disse. Nævnet forudsatte, at der var tale om en ikke væsentlig ændring i dækningsomfanget, og at selskabet således kunne anvende passiv accept. Nævnets flertal fandt ikke, at selskabets undladelse af at henvise til ændringsskrivelsen i den førstkommende præmiekvittering kunne medføre, at sagen skulle afgøres efter de gamle forsikringsbetingelser.

Ankenævnet kunne ikke pålægge selskabet at yde erstatning, da klagerens rygskade var direkte undtaget dækning i forsikringsbetingelserne 5098. Klagen blev derfor ikke taget til følge.