Landsretten fandt tiltalte skyldig i tyveri på baggrund af DNA-beviser

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret vedrørende et indbrudstyveri, hvor DNA-spor spillede en central rolle i bevisførelsen. Sagen blev anket fra Retten i Hjørring, som afsagde dom i første instans den 10. februar 2010.

Sagens Baggrund og Forløb

Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen fra første instans, mens tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært at en eventuel fængselsstraf blev gjort betinget. Et centralt bevismateriale var en erklæring af 28. august 2009 fra Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, vedrørende DNA-spor fundet på en flaske på gerningsstedet.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han ikke var sikker på, hvornår hans bedsteforældre flyttede, eller hvornår Vidne 1 overtog ejendommen, men han havde ikke været indenfor siden. I børnenes sommerferie 2009 var han ikke hjemme, bortset fra et par gange, hvor han hentede tøj. Han var i Sønderjylland med sin kæreste og tre børn, og kæresten kørte bilen, da tiltalte ikke selv kører bil. Han boede dengang ca. 10-15 kilometer fra gerningsstedet. Tiltalte har været sygemeldt i to år og lever af kontanthjælp.

Vidneforklaringer

• Vidne 1 supplerede sin forklaring med, at ejendommen var sat til salg og blev vist frem af en ejendomsmægler. Der var ca. 200-300 meter til naboejendommene.
• Vidne 4 forklarede, at han i en årrække havde været fastligger på en campingplads i By 2 og hvert år arrangerede fiskekonkurrence. I sommeren 2009 var denne konkurrence lørdag den 18. juli, og der var ikke ham bekendt nogen fiskekonkurrence weekenden før.

Tiltaltes Tidligere Straffe

Tiltalte var tidligere straffet flere gange:

• 11. februar 2005, Retten i Hjørring: 3 måneders fængsel for blandt andet tyveri ved indbrud i en container i forening med tre medgerningsmænd. Prøveløsladt den 23. september 2005 med prøvetid i 2 år. Reststraf 116 dage. Afsoningen omfattede også andre domme.
• 30. juni 2006, Retten i Hjørring: Fællesstraf omfattende reststraffen ved prøveløsladelsen den 23. september 2005 på fængsel i 7 måneder. Sagen angik spirituskørsel i frakendelsestiden samt tyveri i forening med tre medgerningsmænd. Prøveløsladt den 26. oktober 2007 med 2 års prøvetid. Reststraf 72 dage.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt, at tiltaltes ophold i Sønderjylland i sommeren 2009 ikke udelukkede, at han kunne være gerningsmand til det omhandlede indbrudstyveri.

Den flaske, hvorfra DNA-materialet stammede, blev fundet på gulvet i ejendommens fyrrum. Det blev lagt til grund, at gerningsmanden havde haft adgang efter at have brudt ind. Ejendommen var nyrenoveret, rengjort og sat til salg. På baggrund af dette og forurettedes forklaring, herunder om, at forurettede havde tilset ejendommen den 9. juli 2009, var der ikke rimelig tvivl om, at flasken ikke stammede fra tiltaltes tidligere tilknytning til ejendommen, men fra en gerningsmand til indbrudstyveriet.

Det fremgik af den retsgenetiske erklæring, at den bevismæssige vægt af DNA-materialet var sådan, at det var mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt at finde sporets DNA-profil, hvis tiltalte var ophavsmand til sporet, end hvis en tilfældig person var ophavsmand.

Denne bevismæssige vægt blev sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder at tiltalte boede ikke langt fra gerningsstedet, og at han tidligere var straffet for blandt andet tyverier, herunder indbrudstyveri. Retten lagde vægt på, at der erfaringsmæssigt er en større sandsynlighed for, at gerningsmanden til et indbrudstyveri har en vis tilknytning til nærområdet og er tidligere straffet for berigelseskriminalitet, end at en tilfældig person er gerningsmanden.

På den baggrund fandt Landsretten, at der ikke var rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og det blev bevist, at han var skyldig i tiltalen.

Domfældelse og Strafudmåling

Straffen blev fastsat efter Straffeloven § 285, stk. 1, jf. Straffeloven § 276, til dels jf. Straffeloven § 21. Efter oplysningerne om tiltaltes tidligere kriminalitet blev straffen fastsat som en fællesstraf, jf. Straffeloven § 40, stk. 1, jf. Straffeloven § 61, stk. 2.

Fællesstraffen blev udmålt til fængsel i 4 måneder. Der var under hensyn til tiltaltes tidligere straffe for ligeartet kriminalitet ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

Tiltalte blev straffet med en fællesstraf på fængsel i 4 måneder og skulle betale sagens omkostninger for begge retter.