Landsrettens dom om samværsret: Afslag på ændring af samværsordning under hensyn til børns behov for stabilitet og struktur

Sagen omhandler en anke fra Mor vedrørende samværsordningen for parternes tre fællesbørn. Familieretten i Aalborg havde tidligere afsagt dom i sagen, og Mor appellerede denne dom med et ønske om udvidet samvær, mens Far påstod stadfæstelse af den eksisterende ordning.

Baggrund for Sagen

Parterne, Mor og Far, ophævede deres samliv i 2016. Siden da har samværsordningen for deres tre børn, Barn 1, Barn 2 og Barn 3, gennemgået flere ændringer:

• Oprindelig ordning: Mor havde samvær hver anden weekend.
• Marts 2018: Samværet blev udvidet til en 11-3-ordning for Barn 1 og en 10-4-ordning for Barn 2 og Barn 3.
• Efter Familierettens dom: Parterne praktiserede en 10-4-ordning for Barn 1 og en 9-5-ordning for Barn 2 og Barn 3.

Begge parter havde fri proces under anken og afgav supplerende forklaringer for landsretten.

Mors Forklaring

Mor forklarede, at hun bor sammen med sin partner, Person 1, og arbejder i By 1. Hun oplever, at børnene ønsker mere samvær med hende, og at dette ville være bedst for dem. Hun har bemærket, at samarbejdet med Far er forbedret, og de er enige om, at kommunen er for langsom i sagsbehandlingen. Mor understregede, at hun har opfordret børnene til at udtrykke deres egne ønsker.

Mor gav specifikke oplysninger om børnenes trivsel:

• Barn 2: Er under udredning og har været på børnepsykiatrisk afdeling. Han er ikke udadreagerende hos Mor, men har haft en voldsom episode i skolen. Mor mener, han bør fortsætte på Skole 1 og ønsker en 7-7-samværsordning.
• Barn 3: Har gentaget 2. klasse og har udviklet sig positivt, er glad for skolen og har flere kammerater. Han ønsker mere tid hos Mor og savner begge forældre lige meget.
• Generelt: Mor og Person 1 bruger megen energi på at give børnene struktur, da både Barn 1 og Barn 2 har behov for dette. Mor og Far har sammen informeret børnene om byrettens dom, hvorefter Barn 2 udtrykte tristhed over ikke at være blevet hørt.

Fars Forklaring

Far forklarede, at Person 2 (Mors partner) fortsat er sygemeldt. Han har søgt kommunen om hjælp til børnene, herunder en voksenven, da han mener, at Barn 1 og Barn 2 har behov for at tale med en udenforstående.

Far gav specifikke oplysninger om børnenes trivsel og udfordringer:

• Barn 1: Har ADHD og ordblindhed, hvilket kræver hjælp til medicin og struktur. Han har hukommelses- og forståelsesvanskeligheder. Forholdet mellem Barn 1 og Person 2 er forbedret. Barn 1 ønsker at starte på Efterskole, hvilket parterne nu er enige om. Far oplever, at Barn 1 er hidsig og urolig efter samvær hos Mor og har svært ved skift og manglende faste rammer. Han ønsker en dag alene med Mor før brødrene kommer.
• Barn 2: Far har ikke modtaget hjælp til Barn 2's voldsomme adfærd. Han oplever, at Barn 2 holder tilbage hos Mor, og at reaktionerne kommer ud hos ham. Far mener, at Barn 2 bliver nervøs, når Mor bliver sur eller råber, og at skiftene er vanskelige for Barn 2.
• Barn 3: Har APD (Auditory Processing Disorder), og Far mener, hans udvikling står stille. Han og Barn 2 søger hinanden og bør følges ad under samvær.
• Generelt: Far mener, at børnenes reaktioner på skiftene er for store til en deleordning, og at børnene har behov for en fast base. Han er bekymret for økonomien ved en deleordning. Han er uenig med Mor om vaccination af Barn 2 og Barn 3 mod COVID-19.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten lagde til grund, at parternes samarbejde er forbedret siden familierettens dom, og at de nu taler sammen. Landsretten bemærkede, at børnene ifølge skoleudtalelser, kommunale akter og parternes forklaringer har en række udfordringer, der medfører, at de hver især har særlige behov for støtte og struktur i hverdagen.

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at en deleordning ikke ville være bedst for børnene. Landsretten tiltrådte, efter en konkret vurdering af børnenes forhold og med henvisning til Forældreansvarsloven § 21, stk. 2 og Forældreansvarsloven § 4, at det fortsat ville være bedst for børnene at have samvær med Mor som fastsat ved familierettens dom.

Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.