Landsretten stadfæster dom om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter personskade

Denne sag omhandler en anke over en byretsdom vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af en arbejdsskade. Sagen blev behandlet af Vestre Landsret, efter at Retten i Sønderborg havde afsagt dom i første instans.

Sagens Parter og Påstande

Appellanten, Gjensidige Forsikring, som mandatar for Appellant ApS, gentog sin påstand fra byretten om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, påstod dommen stadfæstet.

Supplerende Sagsfremstilling

Parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af erstatningsbeløbet på 408.305 kr., som byretten havde tilkendt for tabt arbejdsfortjeneste. De var også enige om opgørelsen af det ugentlige indtægtstab for 2018, 2019 og 2020, hvis landsretten forkortede perioden.

Appelindstævnte havde fri proces under ankesagen.

Appelindstævntes Forklaring

Appelindstævnte forklarede, at han afsonede en 6½ år gammel dom for blandt andet kørsel i påvirket tilstand, og at indkaldelsen til afsoning var kommet meget sent. Han havde ikke holdt sig skjult og havde ikke siden 2020 haft kontakt med Vejle Kommune. Han havde ikke anmodet kommunen om at genoptage sagen, da han ikke havde overskud til det og ingen til at hjælpe sig.

Han flyttede i 2021 til Horsens Kommune, hvor det på grund af Corona-situationen havde været vanskeligt at komme i kontakt med kommunen. Han havde det fortsat dårligt og havde ikke fået Horsens Kommune til at genoptage sagen. Han levede af ydelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Ankesagen omhandlede, hvorvidt Appelindstævnte var berettiget til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til udgangen af april 2020.

Erstatningsansvarslovens Anvendelse

Retten henviste til Erstatningsansvarsloven § 2, stk. 1, som fastslår, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan genoptage arbejde, eller indtil der kan skønnes over skadelidtes fremtidige erhvervsevne ved et erhvervsevnetab på 15 % eller derover.

Vurdering af Tabsbegrænsningspligt

Det blev ubestridt, at de nævnte ophørsgrunde ikke var indtrådt i den omtvistede periode. Appellanten gjorde gældende, at Appelindstævnte havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Det var Appellant ApS, der havde bevisbyrden herfor.

Landsretten fandt, at:

• Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 17. april 2020 om erhvervsevnetab var en midlertidig afgørelse, som ikke i sig selv afskærer retten til fortsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
• Afgørelsen var baseret på en uafklaret erhvervsmæssig situation, hvor et kommunalt erhvervsafklaringsforløb ikke var gennemført.
• Der var ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at Appelindstævnte kunne have skaffet sig yderligere arbejdsindtægt af betydning i den omtvistede periode.
• Hedensted Kommune havde i maj 2017 truffet afgørelse om ophør af jobafklaringsforløb og raskmeldt Appelindstævnte, og der blev ikke iværksat nye kommunale beskæftigelsesmæssige tiltag før Vejle Kommune tog initiativ til et erhvervsafklaringsforløb i 2020.
• Appelindstævnte havde på eget initiativ arbejdet fire timer ugentligt hos en tagdækkervirksomhed i perioden april-december 2018, hvilket var et arbejdsprøvningsforløb.
• Det var ikke godtgjort, at Appelindstævnte uden rimelig grund havde undladt at deltage i relevante beskæftigelsesmæssige tiltag i den omtvistede periode.

Konklusion

På baggrund heraf fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at Appelindstævnte havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i den omtvistede periode. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom om, at Appelindstævnte var tilkendt 408.305 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Sagsomkostninger

Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, skal betale 50.000 kr. til statskassen i sagsomkostninger for landsretten. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.