Dom om formelle mangler ved varsling af lejeforhøjelse

Denne sag omhandler gyldigheden af en varsling om lejeforhøjelse og anvendelsen af reglerne i boligreguleringsloven ved formelle mangler.

Sagens Baggrund

Sagen blev anket til Østre Landsret af flere lejere (Lejer 3, 5, 8, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17 og 6) efter en dom fra Roskilde Boligret af 16. februar 2010. Lejerne påstod frifindelse, mens udlejer påstod stadfæstelse af boligrettens dom.

Tvistens Kerne

Den centrale tvist drejede sig om, hvorvidt udlejers krav om lejeforhøjelse var ugyldigt på grund af manglende oplysninger i varslingen. Ifølge Boligreguleringsloven § 12, stk. 1, skal et krav om lejeforhøjelse i ejendomme uden beboerrepræsentation blandt andet indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse og beregning samt et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto. Hvis kravet ikke indeholder disse oplysninger, er det ugyldigt.

Huslejenævnets Kompetence

Boligreguleringsloven § 14, stk. 2, giver huslejenævnet mulighed for at fastsætte en frist for udlejer til at berigtige formelle mangler af mindre betydning, hvis kravet om lejeforhøjelse er ugyldigt på grund af disse mangler. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 med det formål at undgå unødigt komplicerede varslingsprocedurer, hvor udlejer ellers skulle starte en helt ny varsling på grund af ubetydelige fejl.

Lovforslagets bemærkninger understreger, at denne mulighed er begrænset til formelle mangler af mindre betydning, som ikke har betydning for lejerens mulighed for at vurdere den varslede lejeforhøjelse, og som kan rettes inden for en kort tidsfrist.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede boligrettens dom og fandt, at den manglende specificering af regnskabet for ejendommens vedligeholdelseskonto udgjorde en formel mangel af mindre betydning i henhold til Boligreguleringsloven § 14, stk. 2.

Landsretten bemærkede, at manglen ikke blev anset for at have betydning for lejernes mulighed for at vurdere lejeforhøjelsen, og at den kunne rettes inden for en kort tidsfrist. Derfor tiltrådte Landsretten, at sagen skulle hjemvises til huslejenævnet med henblik på at fastsætte en frist for udlejer til at berigtige manglen, jf. Boligreguleringsloven § 14, stk. 2 og Boligreguleringsloven § 12, stk. 1.

Sagsomkostninger

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang blev følgende lejere pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten in solidum:

• Lejer 3
• Lejer 5
• Lejer 8
• Lejer 10
• Lejer 11
• Lejer 13
• Lejer 14
• Lejer 15
• Lejer 16
• Lejer 17
• Lejer 6

De nævnte lejere skulle in solidum betale 22.000 kr. til udlejer til dækning af salær til advokat. Beløbet skulle betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8a.