Dom om besiddelse af khat med henblik på overdragelse og spørgsmål om udvisning

Sagen omhandlede en anke af Odense Rets dom af 13. september 2010, hvor to tiltalte var dømt for besiddelse af en større mængde khat med henblik på overdragelse. Anklagemyndigheden havde desuden nedlagt påstand om udvisning af begge tiltalte.

Sagens Baggrund

Byretten havde fundet begge tiltalte skyldige i de rejste forhold. Tiltalte 1 ankede med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om udvisning. Tiltalte 2 ankede med påstand om frifindelse i forholdene 2 og 7 samt frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen for begge tiltalte og gentog den principale påstand om udvisning af Tiltalte 2.

Forklaringer og Bevisførelse

I landsretten blev der afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne Vidne 1 og politiassistent Vidne 2. Desuden afgav Vidne 5 en ny vidneforklaring. Forklaringer fra kriminalassistent Vidne 3 og kriminalassistent Vidne 4 fra byretten blev dokumenteret.

Tiltalte 1's Forklaring

Tiltalte 1 forklarede, at det var første gang, han var i skoven for at hente khat, og at han blot skulle hente to sække. Han benægtede at have flyttet sække med Tiltalte 2 og afviste, at Tiltalte 2 flere gange havde hjulpet ham. Han hævdede, at en tredjeperson, Person 3, havde lånt hans mobiltelefon og videresendt sms'er, herunder et khat-regnskab, uden hans viden. Han mente, at en seddel med påtegninger om gæld var efterladt af Person 3 i hans lejlighed. Han afviste at have været håndlanger for Person 3. Personligt oplyste han, at hans ekskone og fire børn var dræbt i Somalia i november 2010, og at hans onkel også var død.

Tiltalte 2's Forklaring

Tiltalte 2 forklarede, at han først i skoven fik at vide, at han skulle hjælpe Tiltalte 1 med at hente khat. Han var kun i skoven i 10 minutter, før de blev standset af politiet. Han indrømmede at have fortalt politiet, at han hjalp med at flytte sække, men hævdede, at denne forklaring var usand og kun afgivet for at blive løsladt. Han oplyste, at han fortsat boede sammen med sin hustru og børn og arbejdede som postbud.

Vidneforklaringer

• Vidne 1 forklarede, at der var færre sække, da politiet ankom, end han kort forinden havde observeret.
• Politiassistent Vidne 2 kunne ikke udtale sig om fordelingen af sække, men bemærkede, at begge anholdte havde grenrester og grannåle på sig, hvilket stemte overens med fundstedet for det andet læs sække.
• Vidne 5 bekræftede at have kendt Tiltalte 1 siden 1996 og Person 3, og at Person 3 i en periode boede hos Tiltalte 1 og ofte lånte hans mobiltelefon.

Personlige Forhold og Udvisningsspørgsmål

Udlændingeservice havde afgivet udtalelser om begge tiltaltes opholdsgrundlag og personlige forhold i relation til udvisningsspørgsmålet i henhold til Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Tiltalte 1's Forhold

Tiltalte 1, somalisk statsborger, indrejste i Danmark i 1995 som 22-årig og fik opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 7, stk. 2. Han har haft lovligt ophold i ca. 13 år og 10 måneder, når perioden nævnt i Udlændingeloven § 27, stk. 5 fratrækkes. Han forstår, taler og læser dansk, lider af diabetes og har taget forskellige kurser. Han har arbejdet med rengøring og som avisbud, men lever nu af kontanthjælp. Han har ingen familie i Danmark, da hans ekskone og børn rejste tilbage til Somalia i 1998, og hans øvrige familie bor i Somalia. Han har ikke været i Somalia siden sin indrejse i Danmark. Udlændingeservice havde ingen oplysninger om risiko for overlast eller dobbeltstraf i Somalia.

Tiltalte 2's Forhold

Tiltalte 2, somalisk statsborger, indrejste i Danmark i 1994 som 26-årig og har haft lovligt ophold i lidt under 11½ år, når perioden nævnt i Udlændingeloven § 27, stk. 5 fratrækkes. Han taler og forstår dansk, har gået på handelsskole og har arbejdet forskellige steder, herunder som postbud. Han bor sammen med sin ægtefælle og deres fire børn (6, 7, 9 og 10 år), som alle er født og fuldt integrerede i Danmark. Han har ingen tilknytning til Somalia og har familiemedlemmer i udlandet. Udlændingeservice havde ingen oplysninger om risiko for overlast eller dobbeltstraf i Somalia.

Tiltalte 1 havde været frihedsberøvet under anken.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med visse ændringer vedrørende strafudmåling og udvisning.

Skyldkendelse

• Forhold 1-3: Begge tiltalte blev fundet skyldige i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Tiltalte 1's forklaring om, at en anden person førte khat-regnskab på hans mobiltelefon og den fundne seddel, blev tilsidesat som utroværdig.
• Forhold 7: Tiltalte 2 blev fundet skyldig efter anklageskriftet.

Strafudmåling

• Tiltalte 1: Idømt fængsel i 3 år som en fællesstraf. Straffen omfattede en reststraf på 72 dage fra en prøveløsladelse den 22. maj 2009. Dette skete i medfør af Straffeloven § 40, stk. 1 og Straffeloven § 61, stk. 2.
• Tiltalte 2: Straffen blev fundet passende, hvilket indebar en stadfæstelse af byrettens straf.

Udvisning

• Tiltalte 1: Landsretten tiltrådte udvisning af Tiltalte 1. På trods af hans mangeårige ophold i Danmark (siden 1995) fandt retten ikke, at han havde etableret en tilknytning, der var tilstrækkelig til at forhindre udvisning som følge af hans grove narkotikakriminalitet, begået under prøveløsladelse. Udvisningen blev ikke anset for at være i strid med proportionalitetskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og de forhold, der er anført i Udlændingeloven § 26, stk. 1, talte ikke afgørende imod udvisning.
• Tiltalte 2: Landsretten frifandt Tiltalte 2 for påstanden om udvisning, herunder betinget udvisning. Retten fandt, at Tiltalte 2 havde en så stærk tilknytning til Danmark, primært grundet hans familieforhold (samliv med ægtefælle og fire børn, der er født og fuldt integrerede i Danmark), at en udvisning ville være i strid med proportionalitetskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Sagsomkostninger

• Tiltalte 1 skulle betale sine egne sagsomkostninger for landsretten.
• Statskassen skulle betale Tiltalte 2's sagsomkostninger for landsretten.