Frifindelse i sag om ulovligt rejefiskeri grundet uklarhed i EU-forordning

Sagens Baggrund

En tysk statsborger, født i 1950, blev tiltalt af Anklagemyndigheden for overtrædelse af Fiskeriloven § 130, stk. 1, nr. 1, jf. Fiskeriloven § 10, i forbindelse med Rådets forordning nr. 2371/2002 og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1988 § 1. Tiltalen vedrørte ulovligt rejefiskeri inden for 12-sømilegrænsen af dansk basislinje nord for Blåvands Huk den 6. og 7. august 2007, mens tiltalte var fører af et tyskregistreret fiskefartøj.

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte skulle idømmes en bøde på 18.500 kr. Derudover blev der nedlagt påstand om konfiskation i medfør af Straffeloven § 55, stk. 2, nr. 1, jf. Straffeloven § 55, stk. 3, af:

• 26.000 kr. svarende til værdien af den ulovlige fangst.
• 40.000 kr. svarende til værdien af to rejetrawl, der blev brugt til fiskeriet.

Tiltaltes Påstand

Tiltalte nægtede sig skyldig. Subsidiært nedlagde han påstand om en mindre bøde end påstået af anklagemyndigheden og ingen konfiskation i det påståede omfang. Han anførte, at Rådets Forordning (EF) nr. 2371/2002 tillod tyske fiskere at fiske efter fladfisk og rejer i farvandsområdet 6-12 sømil ud for den danske Nordsøkyst fra den dansk/tyske grænse til Hanstholm.

Centrale Juridiske Spørgsmål

Sagen drejede sig om en uklarhed i fortolkningen af EU-forordninger og dansk lovgivning vedrørende fiskerirettigheder. Specifikt var der uenighed om, hvorvidt tyske fiskere måtte fiske rejer i det pågældende område. Dette skyldtes en typografisk fejl i den danske og tyske oversættelse af Rådets Forordning nr. 2371/2002, som syntes at tillade rejefiskeri i et område, hvor tidligere forordninger og den danske Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1988 begrænsede adgangen.

Fiskeridirektoratets Udtalelse

Retten anmodede Fiskeridirektoratet om en udtalelse vedrørende de juridiske spørgsmål. Fiskeridirektoratet bekræftede, at Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1988 § 1, stk. 2 fortsat var gældende for adgangsrettigheder for fiskerfartøjer fra andre medlemsstater. De oplyste desuden, at Fødevareministeriet havde drøftet sagen med Tyskland, som var enig i den danske udlægning af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002. Det blev aftalt, at Danmark ville kontakte Rådets Sekretariat for at få berigtiget teksten i bilaget.

Rettens Faktiske Konklusioner

Retten lagde til grund, at tiltalte afsejlede fra Esbjerg Havn den 4. august 2007 og anløb Esbjerg Havn igen den 7. august 2007. Baseret på udtræk fra Fiskeridirektoratets satellitmeldinger blev det fastslået, at tiltalte den 5., 6. og 7. august 2007 havde sejlet inden for 12-sømilegrænsen af dansk basislinje nord for Blåvands Huk.

Ud fra vidneforklaringer om tiltaltes fartøj og dets bevægelser, sammenholdt med satellitregistreringerne og indholdet af den fangst, tiltalte havde ombord ved anløb af Esbjerg Havn, fandt retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte havde fanget rejer i dansk farvandsområde vest og nordvest for Blåvands Huk i strid med forbuddet herom.

Rettens Juridiske Begrundelse

Retten anerkendte, at der forelå en uklarhed i de retsregler, der gjaldt for tyske fiskeres fiskeri i farvandsområdet ud for den danske Nordsøkyst. Denne uklarhed skyldtes en typografisk fejl i både den danske og den tyske udgave af Rådets forordning nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.

Retten fandt, at denne uklarhed, der vedrørte en rådsforordning med forrang for dansk ret, og uanset indholdet af Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 5. januar 1988 om fravigelse af saltvandsfiskerilovens bestemmelser om indfødsret m.v., måtte føre til, at tiltalte med støtte i forordningen kunne fiske efter rejer i farvandsområdet ud for Blåvands Huk.

Afgørelse

Tiltalte blev frifundet for anklagen. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger.