Afgørelse om gyldighed af aftale om findeløn for stjålne sølvgenstande

Sagen omhandler, hvorvidt en aftale om findeløn for stjålet sølv mellem Sagsøger og Sagsøgte skal tilsidesættes helt eller delvist. Sagsøger kræver 3.600.000 kr. med procesrente, mens Sagsøgte påstår frifindelse eller betaling af et mindre beløb.

Sagens Baggrund

Den 8. september 2018 fik Sagsøgte stjålet en stor samling antikt sølv til en værdi af ca. 10,9 mio. kr. fra sit private hjem. Sagsøgte udlovede en dusør på 3 mio. kr. til den, der kunne hjælpe med at bringe sølvgenstandene tilbage. I en avisudtalelse den 12. september 2018 bekræftede Sagsøgte, at tyvene i princippet kunne få del i dusøren, hvis de indleverede samlingen til politiet.

Den 21. november 2018 henvendte Sagsøger sig til Sagsøgte med tilbud om at hjælpe med at finde sølvet. Herefter fulgte en række møder mellem parterne den 27. og 29. november samt 4., 9. og 12. december 2018. Sagsøgtes bisidder, Vidne 1, deltog også i møderne, hvoraf flere blev optaget og transskriberet af politiet.

Sagsøger oplyste at have kontakt til personer i Tyskland, der var i besiddelse af sølvet, og at han kunne "købe" det for 400.000 euro kontant, svarende til den udlovede dusør. Sagsøger estimerede yderligere omkostninger på 8-13% (ca. 300.000 kr.) til veksling fra danske kroner til euro. Sagsøger forsøgte flere gange at få fastsat sin egen andel af aftalen.

Den 10. december 2018 sendte Vidne 1 en SMS til Sagsøger, hvori det fremgik, at Sagsøgte var utilfreds, og at man skulle "lukke det her på 3.600.000 kr.". På mødet den 12. december 2018 spurgte Sagsøgte Sagsøger, hvor stor en del af de 600.000 kr. (udover de 3 mio. kr.) der skulle tilfalde Sagsøger. Sagsøger svarede, at han forventede at få et sted mellem 200.000 – 300.000 kr.

Aftalens Indgåelse og Forløb

Samme dag, den 12. december 2018, ca. kl. 16.15, indgik parterne en skriftlig aftale om "Sagsøgers bistand til fremskaffelse af de fra Sagsøgte den 8. september 2018 stjålne sølvgenstande". Aftalen fastslog, at Sagsøger skulle "købe" sølvet for 400.000 euro kontant, og at Sagsøgte skulle overføre 3.600.000 kr. til Sagsøger, når sølvet var modtaget. Alle omkostninger til veksling var Sagsøgte uvedkommende. Aftalen ville bortfalde, hvis sølvet ikke var stillet til Sagsøgtes rådighed senest den 19. december 2018 kl. 16.00.

Den 13. december 2018 kl. 09.00 afleverede Sagsøger sølvet til Sagsøgtes bopæl, men blev herefter anholdt af politiet og varetægtsfængslet frem til den 1. maj 2019.

Straffesagen og Dens Efterspil

Sagsøger blev i en straffesag tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 276a, jf. Straffeloven § 286, stk. 1 (indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed), subsidiært for overtrædelse af Straffeloven § 290, stk. 2, jf. Straffeloven § 290, stk. 1 (hæleri af særlig grov beskaffenhed). Retten i Lyngby frifandt Sagsøger for indbrudstyveri. Vedrørende hæleri fandt to dommere, at Sagsøgers handlinger ikke var uberettigede i straffelovens forstand, da de skete efter aftale med Sagsøgte, og frifandt ham derfor. En dommer fandt dog Sagsøger skyldig i at have forsøgt at skaffe sig uberettiget del i udbyttet (600.000 kr. udover dusøren) under urigtige forudsætninger. Flertallets afgørelse om frifindelse for hæleri var gældende.

Efter frifindelsen i straffesagen afviste Sagsøgte den 28. maj 2019 at betale dusøren, idet han henviste til, at aftalen måtte tilsidesættes, hvis Sagsøger havde begået noget kriminelt. Nordsjællands Politi opgav sigtelsen mod Sagsøger den 5. september 2020, hvilket Sagsøgte påklagede til Statsadvokaten, der tiltrådte afgørelsen den 22. august 2022. Dette førte til den nuværende civile sag.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten fastslår, at bevisbyrden for aftalens ugyldighed eller delvise tilsidesættelse i henhold til Aftaleloven eller forudsætningslæren påhviler Sagsøgte.

Vurdering af Straffesagens Beviser

Retten i Lyngbys dom af 10. september 2021 i straffesagen mod Sagsøger viste, at samtlige dommere ikke fandt det bevist, at Sagsøger kom i besiddelse af 2,5 mio. kr. kontant. En dissens i dommen forudsatte dog, at Sagsøger højst betalte 2,5 mio. kr., eventuelt 2 mio. kr., for sølvtøjet.

Bevisførelsen i straffesagen inkluderede aflytninger og sporinger, som ikke er fremlagt i nærværende sag. Sagsøgers manglende medvirken til aktindsigt i politiets materiale forhindrer retten i at bedømme indholdet af disse. Bevisbyrden i en straffesag påhviler anklagemyndigheden, og rettens vurdering i straffesagen indebærer ikke, at beviserne i denne civile sag skal vurderes anderledes. I den foreliggende civile sag påhviler bevisbyrden Sagsøgte, og retten mangler grundlag for at placere bevisbyrden hos Sagsøger.

Aftalens Gyldighed og Forudsætninger

Vidne 2 og Vidne 3 har forklaret, at de lånte Sagsøger henholdsvis 1,5 mio. kr. og 300.000 kr. kontant i november-december 2018, som Sagsøger oplyste skulle bruges til at fremskaffe sølvet. På baggrund heraf finder retten ikke, at Sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgers forklaring om udveksling af penge og sølv, eller at kontantbeløbet udgjorde 2,5 mio. kr., kan tilsidesættes. Ligeledes er det ikke bevist, at Sagsøger fandt ud af, at sølvet ville blive udleveret for 2,5 mio. kr. i danske kroner forud for aftaleindgåelsen.

Aftaleloven § 30 og Aftaleloven § 33 finder derfor ikke anvendelse.

Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgte havde væsentlige, kendelige og relevante forudsætninger vedrørende Sagsøgers udgifter til veksling til euro og til betaling til sølvets besiddere, som skulle medføre, at dusøren på 3,6 mio. kr. helt eller delvist bortfaldt efter forudsætningslæren eller Aftaleloven § 36.

Sagsøger udtrykte sine forventninger til udgifter under forhandlingerne, hvilket førte til en løsning for udgifter og Sagsøgers andel, som det fremgår af drøftelserne den 9. december 2018. Løsningen blev fundet, da Vidne 1 på Sagsøgtes vegne i en SMS af 10. december 2018 tilbød at "lukke det her på 3.600.000 kr.", hvilket Sagsøger accepterede. På mødet den 12. december 2018 mødte Sagsøgte frem med et udkast til aftale på 3,6 mio. kr., og Sagsøger redegjorde for, at han ville få 200.000 – 300.000 kr. ud af det. Efter gennemgang og rettelser indgik parterne aftalen den 12. december 2018 ca. kl. 16.15.

Aftalens Indhold og Fortolkning

Det fremgår af aftalen, at Sagsøger har oplyst, at han kan "købe" sølvet for 400.000 euro kontant, og at Sagsøger "på nærmere aftalte vilkår vil få overdraget alt sølvet m.v.". Betalingen af de 3,6 mio. kr. sker til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem Sagsøgte og Sagsøger, og alle omkostninger til veksling af danske kroner til euro er Sagsøgte uvedkommende.

Retten finder efter en ordlydsfortolkning og forhandlingsforløbet, at aftalen tillige indebærer, at eventuelle besparelser, som Sagsøger måtte opnå i forbindelse med overdragelse af sølvet, ikke giver grundlag for at fravige aftalens ordlyd om, at dusøren på 3,6 mio. kr. var til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende. Sparede vekseludgifter er lige så uvedkommende for Sagsøgte som afholdte.

Eventuelle forventninger fra Sagsøgte om, at Sagsøgers andel skulle være begrænset til 200.000-300.000 kr., er ikke relevante efter fortolkning af aftalen og giver ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen helt eller delvist efter Aftaleloven § 36 eller forudsætningslæren.

Hvidvask og Renter

Sagsøgte har opfordret retten til at erklære aftalen ugyldig, da de anvendte midler, herunder fra Vidne 2, formodes at være sorte penge, der ved aftalen ville blive hvidvasket. Retten finder dog intet grundlag for at antage, at aftalen af 12. december 2018 er indgået med henblik på hvidvask, selvom parterne var bekendt med et stort kontantbeløb. Det er uvist, i hvilket omfang penge, der af udlånerne kunne ønskes hvidvasket, er anvendt, og retten finder ikke, at aftalen er ugyldig.

Der er ikke påvist grundlag efter Renteloven § 3, stk. 3 for at udskyde forrentning til et senere tidspunkt. Retten tager derfor Sagsøgers påstand til følge med renter fra forfaldstidspunktet, som efter aftalen kan fastsættes til den 13. december 2018.

Afgørelse

Retten dømmer:

• Sagsøgte skal til Sagsøger betale 3.600.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. december 2018.
• Sagsøgte skal til statskassen betale sagsomkostninger med 311.500 kr. i henhold til Retsplejeloven § 332, stk. 1.
• Beløbene skal betales inden 14 dage.
• Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.