Sag om udlevering/destruktion af dagbogskopi beslaglagt af politiet i 1981

Sagen angår, hvorvidt sagsøgeren har krav på at få udleveret eller destrueret kopier af hans dagbog, som er i myndighedernes besiddelse, og om han har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Sagens Parter og Baggrund

Anholdelse og Sigtelse

Sagsøgeren, en dansk forfatter og journalist, blev i november 1981 anholdt og sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 108 for ulovlig forbindelse med en fremmed efterretningstjeneste. I forbindelse med en ransagning af hans bopæl kom Politiets Efterretningstjeneste (PET) i besiddelse af hans personlige dagbog og lommebøger.

Beslaglæggelse og Tiltalefrafald

Ransagningen blev godkendt af retten i Rudkøbing i henhold til den dagældende Retsplejeloven § 794. Retten i Rudkøbing besluttede den 6. november 1981, i medfør af den dagældende Retsplejeloven § 782, at dagbøgerne skulle beslaglægges som bevismidler. Østre Landsret stadfæstede denne beslutning den 12. november 1981. I april 1982 afgjorde Justitsministeriet sagen med et tiltalefrafald, og den originale dagbog blev tilbageleveret til sagsøgeren.

Opdagelse af Kopier og Sagens Anlæg

Sagsøgeren blev først i 2009 opmærksom på, at PET fortsat var i besiddelse af en kopi af hans dagbog. Sagen blev anlagt ved Københavns Byret den 30. september 2019 og henvist til behandling ved Østre Landsret den 21. januar 2020 i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Påstande

Sagsøgeren, Dansk Forfatterforening som mandatar, nedlagde følgende påstande:

Sagsøgers Påstande

Sagsøgtes Påstande

De sagsøgte, Rigspolitiet og Rigsarkivet, har begge påstået frifindelse.

Sagsfremstilling og Argumentation

PET's Håndtering af Dagbogen (1981-2010)

Kopiering og Opbevaring

PET opbevarede en kopi af dagbøgerne på en operationssag, som dannede grundlag for sigtelsen og tiltalefrafaldet. Det er oplyst, at PET også opbevarede kopier af dele af dagbogen på en personsag. Justitsministeriet har anført, at det ikke er usædvanligt, at politiet kopierer beslaglagte dokumenter, og at kopieringen skete med hjemmel i Retsplejeloven § 745, stk. 1.

Makuleringsforbud og Overførsel

I marts 1998 indførte Justitsministeriet et makuleringsforbud for PET's sager for at sikre adgang for kommissionsundersøgelser og forskere. Dette forbud er løbende blevet forlænget. Operationssagen med dagbogskopien blev afleveret til Rigsarkivet i 2018, og PET's personsag med dele af dagbogen blev afleveret i 2014. PET's opbevaring af operationssager er reguleret af PET-loven § 9 (tidligere Justitsministeriets retningslinjer af 7. december 2009, §§ 6 og 10). Materiale af særlig historisk interesse skal bevares og overføres til Statens Arkiver i henhold til Arkivloven § 4 og Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser, herunder Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed § 5, stk. 1.

Retshåndhævelsesdirektivet og EU's Charter

Sagsøgeren har påberåbt sig Retshåndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680) og EU's Charter om grundlæggende rettigheder (artikel 7 og 8) som grundlag for kravet om udlevering/destruktion. Landsretten afviste præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen den 28. januar 2022. Tilsynet med Efterretningstjenesterne (oprettet 1. januar 2014 i henhold til PET-loven § 13, stk. 1) undersøgte sagen og fandt, at PET ikke uberettiget behandlede oplysningerne. Myndighederne har anført, at spørgsmålet om national sikkerhed falder uden for EU-rettens anvendelsesområde, jf. TEU artikel 4, stk. 2.

Ophavsretlige Spørgsmål

Sagsøgeren har anført, at kopieringen og opbevaringen er i strid med Ophavsretsloven § 2 (eneret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse). Myndighederne har henvist til Ophavsretsloven § 28 (tilladelse til gengivelse i forbindelse med sagsbehandling for offentlige myndigheder) og Ophavsretsloven § 27, stk. 1 (aktindsigt).

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Myndighedernes Dispositioner (1981-2010)

Landsretten fandt, at politiets og anklagemyndighedens kopiering og opbevaring af dagbogen fra 1981 til 2010 var et nødvendigt og sædvanligt led i sagsbehandlingen og skete med fornøden hjemmel i bl.a. Retsplejeloven § 745, stk. 1. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte PET's skøn over dagbogskopiens relevans for operationssagen frem til 2010.

PET's Opbevaring fra 2010 og Frem

Opbevaringen af dagbogskopien fra 2010 og frem samt arkivering i Rigsarkivet har haft fornøden hjemmel i national lovgivning, herunder offentlighedsloven, arkivlovgivningen og administrative retsakter. Dette omfatter også Bekendtgørelse om Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger § 18, stk. 2.

Forholdet til EMRK Artikel 8

Landsretten anerkendte, at PET's opbevaring og overgivelse af dagbogskopien til Rigsarkivet udgør et indgreb i sagsøgerens privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb kan retfærdiggøres, hvis det sker i overensstemmelse med loven, er nødvendigt i et demokratisk samfund og varetager legitime formål, jf. artikel 8, stk. 2. Landsretten fandt, at kopiering og besiddelse af dagbogskopien med henblik på myndighedernes opgavevaretagelse skete i overensstemmelse med bl.a. retsplejeloven, som har den fornødne præcision og forudsigelighed. Det blev anset for nødvendigt af hensyn til national sikkerhed at opbevare dagbogen.

Landsretten fandt dog, at det fra det tidspunkt, hvor der ikke længere foretoges sagsbehandling på de sager, hvorpå kopier opbevaredes, eller i hvert fald da disse arkiveredes, var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, fortsat at opbevare de dele af kopien af sagsøgerens dagbog, som må antages at indeholde personlige og private notater og optegnelser, som hverken har haft betydning for straffesagen eller for efterretningstjenestens arbejde i øvrigt. PET har på intet tidspunkt foretaget en nødvendigheds- eller proportionalitetsvurdering, hvori også privatlivshensyn indgik, af hvorvidt samtlige dele af dagbogskopien fortsat skulle og kunne opbevares. Ressourcehensyn og tilgængelighedsfrister i arkivlovgivningen (f.eks. Arkivloven § 23 om 75-års frist og Arkivloven § 27, stk. 1 om længere frister) blev ikke anset for tilstrækkeligt tungtvejende til at fritage myndighederne fra en konkret nødvendigheds- og proportionalitetsvurdering. Da dagbogen ikke var fremlagt, kunne Landsretten ikke vurdere enkeltsider og dermed ikke give medhold i sagsøgerens subsidiære påstande.

Forholdet til Ophavsretsloven

Landsretten fandt, at kopiering og opbevaring af dagbøgerne ikke er i strid med ophavsretsloven. Det er tilladt at gengive værker i forbindelse med sagsbehandling for offentlige myndigheder, jf. Ophavsretsloven § 28. Ophavsretten viger for aktindsigtsregler og arkivlovgivning, jf. Ophavsretsloven § 27, stk. 1.

Forholdet til EU-ret

Landsretten fastholdt sin tidligere kendelse om, at EU-retten (Charter og Retshåndhævelsesdirektivet) ikke finder anvendelse, da spørgsmålet om national sikkerhed er medlemsstaternes eneansvar, jf. TEU artikel 4, stk. 2.

Sagsomkostninger

Efter sagens principielle karakter og landsrettens afgørelse vedrørende de rejste spørgsmål, fandt landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part eller til statskassen.

Rigspolitiet og Rigsarkivet frifindes for sagsøgerens påstande om udlevering eller destruktion af dagbogskopier samt betaling af godtgørelse. Landsretten fandt, at politiets kopiering og opbevaring af dagbogen fra 1981 til 2010 var et nødvendigt og sædvanligt led i sagsbehandlingen med fornøden hjemmel. Opbevaringen fra 2010 og frem samt arkivering i Rigsarkivet havde ligeledes fornøden hjemmel i national lovgivning. Dog fandt Landsretten, at den fortsatte opbevaring af de dele af dagbogskopien, der indeholder personlige og private notater uden relevans for straffesagen eller efterretningstjenestens arbejde, var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, da der ikke var foretaget en konkret nødvendigheds- eller proportionalitetsvurdering. Da dagbogen ikke var fremlagt, kunne Landsretten ikke vurdere enkeltsider og dermed ikke give medhold i sagsøgerens subsidiære påstande. Kopiering og opbevaring blev ikke anset for at være i strid med ophavsretsloven, da ophavsretten viger for aktindsigtsregler og arkivlovgivning. EU-retten (Charter og Retshåndhævelsesdirektivet) fandt ikke anvendelse, da national sikkerhed er medlemsstaternes eneansvar. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger på grund af sagens principielle karakter.