Højesteret stadfæster dom om klassificering af vaskemidler

Sagen omhandlede en tvist mellem Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler (som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS) og Miljøstyrelsen vedrørende klassificering og faremærkning af vaskemidler. Miljøstyrelsen havde påbudt, at vaskemidlerne skulle klassificeres som lokalirriterende i henhold til regnereglen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 (Præparatdirektivet) [artikel 6, stk. 1, litra a].

Brancheforeningens Anbringender

Brancheforeningen anførte, at landsretten havde fortolket direktivets [artikel 6, stk. 3, 1. led] forkert. De mente, at bestemmelsen gav hjemmel til både opklassificering og nedklassificering af et præparat. En nedklassificering kunne ifølge foreningen ske på grundlag af videnskabeligt begrundede konkrete undersøgelser af enkelttilfælde (case studies) og statistisk underbyggede erfaringer. Til støtte herfor fremlagde de:

• En oversigt "Human Experience File" fra Association Internationale de la Savonnerie, de la Détergence et des Produits d'Entretien (AISE) om øjen- og hudulykker i husholdninger i Europa.
• Et notat fra Giftinformationen, Bispebjerg Hospital, om "Ulykker med tekstilvaskemidler – en opgørelse baseret på data fra Ulykkesregisteret" (1998-2001).
• Erklæringer fra professorer i oftalmiatri og dermatologi, der vurderede, at vaskemidler til husholdningsbrug ikke medfører alvorlig fare for øjen- eller hudskader, og at de anvendte testmetoder (Human Patch Test og Low Volume Eye Test) var relevante for at forudsige risiko for mennesker.

Brancheforeningen argumenterede desuden for, at anvendelsen af regnereglen førte til en overvurdering af den toksikologiske fare på grund af antagonisme, jf. direktivets [artikel 6, stk. 3, 3. led].

Miljøstyrelsens Anbringender

Miljøstyrelsen var enig i, at direktivets [artikel 6, stk. 3, 1. led] teoretisk set kunne føre til nedklassificering, men kun hvis der forelå dokumentation i form af epidemiologiske undersøgelser. Styrelsen mente, at det af Brancheforeningen fremlagte materiale (konkrete undersøgelser af enkelttilfælde og statistisk underbyggede erfaringer fra giftinformationsafdelinger) ikke var tilstrækkeligt grundlag for en nedklassificering. De anførte, at det fremlagte materiale hverken var relevant for sagen eller tilførte ny viden af betydning, og at de af Brancheforeningen anvendte testmetoder ikke var internationalt anerkendte.

Sagen var tidligere behandlet af Østre Landsret, som afsagde dom den 10. november 2006.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebar, at Miljøstyrelsens påbud om klassificering og faremærkning af vaskemidler som lokalirriterende blev opretholdt.

Fortolkning af Præparatdirektivet

Retten fandt, at parterne var enige om, at anvendelsen af regnereglen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 (Præparatdirektivet) [artikel 6, stk. 1, litra a] førte til, at de omhandlede vaskemidler skulle klassificeres og faremærkes som lokalirriterende. Højesteret tiltrådte, at direktivets [artikel 6, stk. 3, 1. led] principielt giver mulighed for både opklassificering og nedklassificering af et præparat i forhold til den klassificering, der fremkommer ved anvendelse af regnereglen. Dette indebærer, at Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Vurdering af Fremlagt Dokumentation

Højesteret vurderede, at det materiale, som Brancheforeningen havde fremlagt til støtte for en nedklassificering – herunder videnskabelige undersøgelser (Human Patch Test og Low Volume Eye Test), sagkyndige erklæringer og statistisk materiale fra ulykkesregistre – ikke med den fornødne sikkerhed beviste, at vaskemidlernes toksikologiske virkninger på mennesker afveg fra de virkninger, som en vurdering efter regnereglen fører til. Der var heller ikke påvist, at anvendelsen af regnereglen på grund af antagonisme førte til en overvurdering af den toksikologiske fare, jf. direktivets [artikel 6, stk. 3, 3. led].

Konklusion og Sagsomkostninger

Miljøstyrelsen var derfor ikke uberettiget til at påbyde klassificering og mærkning af vaskemidlerne på grundlag af regnereglen. Højesteret tiltrådte, at Miljøstyrelsen ikke havde udvist retsfortabende passivitet, begået sagsbehandlingsfejl eller varetaget usaglige hensyn. Brancheforeningens påstande 1 og 3 blev afvist, og påstand 2 blev anset for et anbringende til støtte for påstand 1 og 3 og blev derfor også afvist.

Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS blev dømt til at betale 250.000 kr. i sagsomkostninger til Miljøstyrelsen. Beløbet skulle betales inden 14 dage efter domsafsigelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.