Sag om gyldigheden af Miljøstyrelsens påbud om faremærkning af tekstilvaskemidler

Denne sag omhandler gyldigheden af Miljøstyrelsens påbud af 27. februar 2004 til Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS. Påbuddene krævede, at selskaberne skulle klassificere og faremærke specifikke tekstilvaskemidler som farlige på grund af deres lokalirriterende effekt, i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (Klassificeringsbekendtgørelsen).

Sagens Baggrund

Sagsøgerne, Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler (SPT) som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS, anførte, at Miljøstyrelsens påbud var ugyldige. De argumenterede for, at produkterne ikke skulle klassificeres som farlige og faremærkes, da de havde anvendt alternative testmetoder (Low Volume Eye Test – LVET og Human Patch Test – HPT) baseret på AISE-guidelines. Disse metoder skulle ifølge sagsøgerne give et mere retvisende billede af produkternes toksikologiske egenskaber på mennesker, herunder en påstået antagonistisk virkning mellem indholdsstofferne, som ville reducere den samlede irritationseffekt.

Miljøstyrelsens Standpunkt

Miljøstyrelsen fastholdt, at påbuddene var lovlige og nødvendige. Styrelsen henviste til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF (Præparatdirektivet) artikel 6, stk. 1, litra a, som foreskriver en beregningsregel for klassificering af præparater. Miljøstyrelsen anførte, at de af sagsøgerne anvendte AISE-guidelines og testmetoder ikke var videnskabeligt anerkendte eller validerede i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF (Stofdirektivet) bilag V og VI. Styrelsen bestred desuden, at den såkaldte "furthermore"-klausul i Præparatdirektivets artikel 6, stk. 3, kunne anvendes til at nedklassificere produkter baseret på de fremlagte data, og at der ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for den påståede antagonisme i de konkrete produkter, der førte til en overvurdering af faren.

Sagens Forløb

• Tilsynsbesøg: Kemikalieinspektionen foretog i marts/april 2003 tilsynsbesøg hos Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS, hvor det blev konstateret, at produkterne ikke var klassificeret og faremærket for lokalirriterende effekter.
• Varsling og påbud: Efter en række møder og korrespondance, hvor Miljøstyrelsen gentagne gange afviste AISE-guidelines som grundlag for klassificering, varslede styrelsen påbud i november 2003 og udstedte dem den 27. februar 2004 med hjemmel i Kemikalieloven § 48, stk. 1.
• EU-Kommissionens involvering: Sagen involverede også brevveksling med EU-Kommissionen, da AISE indgav en klage over de danske og svenske myndigheder. Kommissionen udtalte, at de anvendte testmetoder ikke var sammenlignelige med validerede og internationalt anerkendte metoder.
• Sagkyndige erklæringer: SPT fremlagde sagkyndige erklæringer, der støttede anvendelsen af LVET og HPT og påviste antagonisme, mens Miljøstyrelsen fastholdt, at disse ikke var tilstrækkeligt videnskabeligt funderede til at fravige direktivets beregningsregler.

Sagsøgerne nedlagde påstand om, at påbuddene var ugyldige, at produkterne ikke skulle klassificeres som farlige, og at påbuddene skulle annulleres. Miljøstyrelsen nedlagde påstand om frifindelse.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret afviste sagsøgernes påstande og stadfæstede Miljøstyrelsens påbud af 27. februar 2004 om klassificering og faremærkning af tekstilvaskemidler. Retten fandt, at påbuddene var gyldige og i overensstemmelse med gældende EU-direktiver og dansk lovgivning.

Landsretten lagde vægt på følgende:

• Fortolkning af Præparatdirektivets artikel 6, stk. 3: Bestemmelsen, der omhandler undtagelser fra den almindelige beregningsregel, kan alene føre til en opklassificering af et produkt, hvis der foreligger videnskabeligt begrundede konkrete undersøgelser eller statistisk underbyggede erfaringer, der viser en større fare end beregningsreglen indikerer. Den kan ikke anvendes til at nedklassificere et produkt.
• Antagonisme: Selvom der generelt kan forekomme antagonisme i tekstilvaskemidler, var det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der i de konkret omhandlede produkter forelå en antagonisme, der førte til en overvurdering af den toksikologiske fare i forhold til produkternes lokalirriterende effekt.
• AISE-guidelines og testmetoder: De af sagsøgerne anvendte testmetoder (LVET og HPT) og AISE-guidelines blev ikke anerkendt som videnskabeligt validerede metoder, der opfylder kravene i Rådets direktiv 67/548/EØF (Stofdirektivet) bilag V og VI. De kunne derfor ikke erstatte de foreskrevne beregningsmetoder.
• Miljøstyrelsens sagsbehandling: Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at Miljøstyrelsen havde udvist retsfortabende passivitet eller begået sagsbehandlingsfejl. Myndigheden havde handlet i overensstemmelse med sin tilsynsforpligtelse.

Som følge heraf blev Miljøstyrelsens frifindelsespåstand taget til følge for påstand 1 og 3, og påstand 2 blev afvist. Sagsøgeren, Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler, blev dømt til at betale 500.000 kr. i sagsomkostninger til Miljøstyrelsen.