Landsretten skærper straffen for våbentyveri

Sagens Baggrund

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, der behandlede en dom afsagt af Retten i Kolding den 31. maj 2010. Tiltalte var anklaget for to forhold, herunder tyveri af våben ved opskæring af et våbenskab og besiddelse af våben på offentligt sted.

Anklagemyndighedens og Tiltaltes Påstande

• Tiltalte: Påstod frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.
• Anklagemyndigheden: Påstod skærpelse af straffen, herunder at forhold 1 skulle henføres under Straffeloven § 286, stk. 1. Anklagemyndigheden berigtigede desuden tiltalen for landsretten ved at præcisere formuleringen i forhold 1.

Forklaringer og Bevisførelse

Tiltalte forklarede i det væsentlige som i første instans. Han havde lånt sin bil ud til en person (P1) i forbindelse med en fest i Horsens den 7. februar 2009. Han ankom til festen mellem kl. 21 og 23 og fik først bilen tilbage søndag aften. Han havde bedt P1 om ikke at ridse bilens hjul. Tiltalte udtrykte uvidenhed om, hvorfor P1 skulle søge hævn.

Et vidne (Vidne 1) bekræftede at have været til stede ved festen sammen med tiltalte, P4 og P5. Vidnet havde oprindeligt ikke kunnet huske at have været sammen med tiltalte under en politiafhøring, men et efterfølgende billede fra festen bekræftede deres tilstedeværelse sammen.

Bevismæssige Forhold:

• En erklæring fra Retsgenetisk Afdeling af 17. april 2009 viste et sammenfald af DNA-profiler fra tiltalte og et biologisk spor på et cigaretskod fundet ved det opbrudte våbenskab. Bevismæssig vægt var over 1.000.000.
• Retten lagde til grund, at det biologiske spor sandsynligvis var afsat af en ryger, og at tiltalte er ryger.
• Det blev anset for usandsynligt, at P1 eller andre skulle have anbragt cigaretskoddet på stedet, hvor våbenskabet blev opbrudt, og tiltalte havde ikke kunnet identificere andre, der kunne have gjort det.

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at tiltalte var fundet skyldig i både forhold 1 og 2, baseret på de fremlagte beviser og byrettens begrundelse.

Skyldkendelse

• Forhold 1, der omhandlede tyveri af våben ved opskæring af et våbenskab, blev henført under Straffeloven § 286, stk. 1.
• Det blev bemærket, at våbnene i forhold 2 efter tyveriet havde været på et offentligt sted.

Strafudmåling

På grund af karakteren af de to forhold forhøjedes fællesstraffen fra byrettens dom til fængsel i 8 måneder.

Sagsomkostninger

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger blev stadfæstet, og tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.