Landsretten frifinder tiltalte for falsk vidneforklaring

Sagens Baggrund

Sagen omhandler en anke af en dom fra Københavns Byret, hvor tiltalte var dømt for at have afgivet falsk vidneforklaring. Tiltalte havde tidligere afsonet en fængselsstraf for overtrædelse af Straffeloven § 114, stk. 1, nr. 1 (terrorisme) i forening med Straffeloven § 21 (medvirken) og Straffeloven § 237 (manddrab), en dom der blev stadfæstet af Højesteret.

Oprindelse af Nærværende Sag

Den aktuelle sag udsprang af udsagn, som tiltalte afgav som vidne den 5. og 7. februar 2008 i en fornyet hovedforhandling mod en anden person, Person 2. Tiltalte var blevet afhørt om indholdet af aflyttede telefonsamtaler, der var knyttet til Person 3 og Person 4, og om sit eget forhold til disse personer. Under sin egen tidligere sag havde tiltalte benægtet kendskab til Person 3 og hævdet, at han ikke havde ført de pågældende samtaler, selvom han på et tidspunkt havde haft en mobiltelefon med det relevante nummer.

Byrettens Afgørelse og Anke

Københavns Byret afsagde dom den 5. november 2010, hvorefter tiltalte ankede med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet og stadfæstelse af den idømte straf.

Sagens Forløb i Landsretten

Til brug for landsrettens behandling af sagen blev der afgivet en erklæring fra Kriminalforsorgen dateret den 27. juni 2011. Tiltalte afgav en supplerende forklaring, og socialrådgiver Vidne 2 fra Kriminalforsorgen afgav ligeledes forklaring. Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Tiltaltes Forklaring og Baggrund

Tiltalte forklarede, at han blev løsladt den 8. juni 2010 efter at have afsonet cirka 5 år af sin dom. Han mente, at den tidligere sag var en misforståelse, og at han havde fået en bøde for falsk forklaring i retten (en separat hændelse). Efter løsladelsen mistede han et job som følge af byretsdommen i den aktuelle sag og har afventet en endelig afgørelse, hvilket har forhindret ham i at påbegynde en uddannelse. Vidne 2 fra Kriminalforsorgen oplyste, at en psykiater havde anbefalet, at tiltalte kun arbejdede 15 timer om ugen, og at Kriminalforsorgen kunne tilbyde tilsyn og hjælp til uddannelse ved en betinget dom. Tiltalte har hidtil fulgt tilsynet fra prøveløsladelsen, som løber frem til den 7. juni 2012.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten fandt, at tiltaltes besvarelse af de spørgsmål, der blev stillet under vidneafhøringen i sagen mod Person 2, reelt ville have tvunget ham til at indrømme forhold, som han tidligere havde benægtet i sin egen sag. Dette ville have placeret tiltalte i en vanskelig psykologisk situation.

Retlig Hjemmel

Med henvisning til princippet i Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1, som omhandler vidners ret til at nægte at afgive forklaring, når det kan udsætte dem selv for straf, konkluderede landsretten, at tiltalte som vidne ikke havde pligt til at besvare de pågældende spørgsmål.

Afgørelse

Landsretten frifandt derfor tiltalte for overtrædelse af Straffeloven § 158, stk. 1 (falsk vidneforklaring).

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter.