Højesterets dom i sag om erstatningsansvar for skade forvoldt ved døråbning på parkeret bil

Sagens Parter og Forløb i Tidligere Instanser

Sagen omhandler en tvist mellem en appellant (skadelidt) og Forsikringsselskabet Privatsikring A/S. Sagen har tidligere været behandlet ved Retten i Aarhus den 3. maj 2021 og ved Vestre Landsret den 14. januar 2022. Højesteret behandlede sagen skriftligt i henhold til Retsplejeloven § 387.

Sagens Baggrund

Appellanten pådrog sig en skade, da hun som passager var ved at stige ud af en bil, der holdt på en tankstation. Hun blev ramt af bilens højre fordør, som en anden passager lukkede. Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt denne skade var omfattet af det objektive erstatningsansvar i Færdselsloven § 101, stk. 1, som gælder for skader forvoldt af motordrevne køretøjer ved færdselsuheld.

Appellantens Anbringender

Appellanten argumenterede for, at bilen på uheldstidspunktet stadig var i brug som trafikmiddel. Dette blev begrundet med, at uheldet skete i umiddelbar forbindelse med, at bilen lige var standset, og personerne var i færd med at forlade den. Det blev anført, at det var uden betydning, om bilens motor var slukket, og nøglerne taget ud af tændingslåsen. Appellanten gjorde desuden gældende, at skaden var "kørselsmæssigt usædvanlig", da det ikke er påregneligt for en passager at blive ramt af en bildør på denne måde ved udstigning.

Forsikringsselskabets Anbringender

Forsikringsselskabet Privatsikring A/S anførte, at det objektive ansvar i Færdselsloven § 101, stk. 1 er en undtagelse til de almindelige erstatningsregler og derfor bør fortolkes indskrænkende. Selskabet argumenterede for, at en parkeret bil, hvor motoren er slukket, og føreren har forladt bilen, ikke længere er i brug som trafikmiddel. Endvidere blev det anført, at skaden ikke var udløst af de særlige farlige egenskaber ved motorkøretøjet og ikke kunne karakteriseres som et "kørselsmæssigt usædvanligt" forhold. Selskabet fremhævede, at en skade forårsaget af en lukket dør kunne indtræde mange steder og ikke var specifik for motordrevne køretøjer.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret behandlede spørgsmålet om, hvorvidt bilen på uheldstidspunktet var i brug som trafikmiddel, og om uheldet kunne karakteriseres som et færdselsuheld i henhold til Færdselsloven § 101, stk. 1.

Bilens Brug som Trafikmiddel

Selvom bilen var standset, og motoren var slukket, fandt Højesteret, at bilen stadig måtte anses for at have været i brug som trafikmiddel. Dette skyldtes, at skaden indtraf i umiddelbar tilknytning til den forudgående kørsel, hvilket er i overensstemmelse med tidligere retspraksis (UfR 1961.43).

Karakterisering af Færdselsuheld

Højesteret bemærkede, at begrebet "færdselsuheld" i Færdselsloven § 101, stk. 1 viderefører den hidtidige afgrænsning af "skader forvoldt ved påkørsel, sammenstød, væltning eller andre lignende kørselsuheld".

Retten præciserede, at kravet om et "kørselsmæssigt usædvanligt" forhold, som tidligere er udtalt i UfR 2011.760 H, ikke var et generelt krav i denne sag, da bilen holdt stille på uheldstidspunktet.

Afgørelse om Objektivt Ansvar

Trods bilens status som trafikmiddel fandt Højesteret, at situationen, hvor appellanten blev ramt af en bildør ved udstigning, ikke kunne anses for omfattet af en almindelig forståelse af begrebet "færdselsuheld". Skaden blev ikke i tilstrækkelig grad anset for et udslag af den særlige risiko for alvorlige uheld ved brug af motordrevne køretøjer, som er grundlaget for det objektive ansvar i Færdselsloven § 101, stk. 1.

Domslut

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebar, at forsikringsselskabet ikke blev fundet erstatningspligtigt. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Højesteret, under hensyn til sagens karakter og videregående betydning.