Dom om skærpet straf for brandstiftelse efter [Straffeloven § 181](/ref/straffeloven_§_181)

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans mod en tiltalt født i 1971. Sagen blev oprindeligt afgjort af Retten i Kolding den 3. januar 2023.

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, således at forholdene samlet set henføres under Straffeloven § 181, stk. 3, med skærpelse af fængselsstraffen og stadfæstelse af bestemmelserne om konfiskation og rettighedsfrakendelse.

Tiltaltes Forklaring og Påstand

Tiltalte har påstået formildelse af straffen og har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation og rettighedsfrakendelse. Han har supplerende forklaret, at ildspåsættelserne opstod i en forvirret periode præget af personlige problemer og et ønske om at få hjælp. Han har anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravenes størrelse. Han har desuden forklaret, at han overvejede risikoen for brandspredning og undgik at antænde brande under ugunstige vejrforhold. Han havde ikke til hensigt at nedbrænde beboede bygninger og tænkte ikke over det store ressourceforbrug for brandstationen. Han har stadig sin familie, hus og tilsagn om job efter løsladelse.

Sagens Forhold og Ressourceforbrug

Tiltalte er fundet skyldig i 55 tilfælde af ildspåsættelse begået over en periode på cirka fire år, hvoraf 52 tilfælde resulterede i udrykning. Ifølge en oversigt fra Sydøstjyllands Politi har slukningsarbejdet involveret 362 brandfolk, 1.223 timer og 539.500 liter vand.

Erstatningskrav

Erstatningssøgende 1 og 2 gentog deres erstatningspåstande for byretten. Erstatningssøgende 3 nedlagde påstand om 20.000 kr. i erstatning for forhold 10.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 181, stk. 1, idet han havde antændt ild i 55 tilfælde over en periode på cirka fire år. Da hovedparten af ildspåsættelserne var begået i naturområder og havde medført et betydeligt ressourceforbrug for at hindre brandene i at brede sig, fandt retten, at der forelå særligt skærpende omstændigheder. Forholdene blev derfor samlet set henført under den skærpede strafferamme i Straffeloven § 181, stk. 3.

Landsretten var enig i byrettens straffastsættelsesgrundlag. Ved afstemning om straffens længde stemte to dommere for fængsel i 3 år og 6 måneder, mens flertallet stemte for fængsel i 4 år. Straffen blev herefter fastsat til fængsel i 4 år. Retten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget på grund af forholdenes karakter.

Landsretten stadfæstede byrettens bestemmelser om konfiskation og rettighedsfrakendelse. De fremsatte erstatningskrav blev ikke taget under påkendelse på grund af manglende dokumentation.

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.