Sag om erstatning for stjålet videokamera: Uenighed om afskrivningens størrelse

Klageren havde en familieforsikring i Dial Forsikring og klagede over erstatningens størrelse for et stjålet videokamera.

Sagens omstændigheder:

• Klageren anmeldte tyveriet af sit videokamera den 19. januar 1996. Kameraet var erhvervet den 26. marts 1988.
• Dial Forsikring vurderede, at et tilsvarende kamera kunne købes for 5.000 kr. Selskabet foretog en afskrivning på 90% på grund af kameraets alder, hvilket resulterede i en erstatning på 500 kr.
• Klageren var utilfreds med erstatningen, da han ikke kunne købe et tilsvarende brugt kamera for 500 kr. Han mente, at en afskrivning på 90% var urimelig, og at et kamera ville koste ca. 2.500 kr.
• Selskabet argumenterede, at afskrivningen var i overensstemmelse med nævnets praksis.

Nævnets undersøgelse:

• Nævnet indhentede en vurdering fra en forhandler af brugt videoudstyr, som oplyste, at et tilsvarende brugt kamera ville kunne købes for maksimalt 1.995 kr. på tyveritidspunktet.

Forsikringsbetingelser:

• Forsikringsbetingelserne angiver, at genstande indkøbt som nye inden for det sidste år erstattes med genanskaffelsesprisen uden fradrag.
• For andre genstande kan der foretages et rimeligt fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.

Nævnet bestemte, at Dial Forsikring skulle udbetale yderligere 1.495 kr. til klageren inden 30 dage fra kendelsens afsendelse, med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt, at et funktionsdueligt apparat uanset alder har en vis værdi.
• Den tidligere vedtagne tabelmæssige afskrivning i kendelse nr. 21.594 kunne ikke anvendes, da apparatets alder nærmede sig gennemsnitslevealderen.
• Erstatningen skulle fastsættes til det beløb, som en tilsvarende brugt genstand kunne købes for.
• I overensstemmelse med en indhentet vurdering skulle selskabet erstatte det stjålne videokamera med 1.995 kr.