Sag om afvisning af invalideerstatning grundet eksisterende rygproblemer

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Zürich Forsikring vedrørende afvisning af udbetaling af erstatning fra en invalideforsikring. Forsikringen trådte i kraft den 19. september 1994. Klageren blev sygemeldt den 31. oktober 1994 på grund af rygsmerter og krævede udbetaling af forsikringsydelsen.

Zürich Forsikring afviste kravet med henvisning til, at rygsmerterne var en følge af en diskusprolaps fra 1989, altså en lidelse der var til stede før forsikringens ikrafttræden. Selskabet påberåbte sig Forsikringsaftaleloven § 120.

Klageren anførte, at han ved forsikringens tegning havde oplyst om sine rygproblemer fra 1989, og at selskabet accepterede forsikringen på normale vilkår.

I forsikringsbetingelserne defineres invaliditet som en nedsættelse af arbejdsevnen på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører, at den forsikrede ikke kan tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Udbetaling af invaliderente træder i kraft, når nedsættelsen af arbejdsevnen har varet uafbrudt i 3 måneder.

Ankenævnet bestemte, at Zürich Forsikring skulle anerkende, at forsikringsbegivenheden var indtrådt i forsikringstiden. Nævnet begrundede afgørelsen med, at forsikringsbegivenheden, som defineret i forsikringsbetingelserne, er nedsættelsen af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder. Denne begivenhed kunne tidligst anses for indtrådt den 31. oktober 1994, da klageren blev sygemeldt, hvilket var inden for forsikringens gyldighedsperiode. Nævnet bemærkede desuden, at Forsikringsaftaleloven § 120 ikke var relevant, da den omhandler følger, der indtræder efter forsikringens ophør.