Stadfæstelse af dom for dokumentfalsk efter Straffeloven § 171

Sagen omhandler en anke fra Roskilde Rets dom af 15. oktober 2010, hvor tiltalte blev dømt for dokumentfalsk. Tiltalte havde ændret ordlyden i en bortvisningserklæring og indsendt den til sin arbejdsløshedskasse.

Sagens Baggrund

Tiltalte blev bortvist fra sit arbejde og kontaktede efterfølgende sin arbejdsløshedskasse. I den forbindelse talte han med Vidne 5, en konsulent fra arbejdsløshedskassen. Tiltalte forklarede, at Vidne 5 ikke oplyste, at bortvisningen ville have betydning for hans ret til dagpenge. Vidne 5 rådede ham til at forsøge at få ændret ordlyden i bortvisningen, hvis den var sket på et urigtigt grundlag, med henblik på at få arbejdsgiveren til at underskrive en ændret opsigelse. Arbejdsgiveren nægtede dog at underskrive den ændrede erklæring.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte erkendte, at det var en fejl at indsende den ændrede bortvisningserklæring til arbejdsløshedskassen alligevel, selvom arbejdsgiveren ikke havde godkendt ændringen. Han fastholdt, at han ikke havde udøvet vold, som det oprindeligt fremgik af bortvisningen. Tiltalte er uddannet automekaniker, men arbejder som konsulent i et mediehus.

Vidne 5's Forklaring

Vidne 5, en konsulent fra ASE i Ringsted, bekræftede at have talt med tiltalte i august 2008. Vidne 5 forklarede, at han informerede tiltalte om de generelle regler for karantæne ved bortvisning, uanset begrundelsen. Han rådede tiltalte til at forsøge at få ændret ordlyden i bortvisningen, så den ikke indeholdt en anklage om vold, men understregede, at han ikke havde bedt tiltalte om selv at ændre dokumentet. Vidne 5 havde på tiltaltes opfordring udarbejdet en skriftlig redegørelse for sin opfattelse af forløbet. Vidne 4's forklaring fra byretten blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Anke og Påstande

Tiltalte havde anket Roskilde Rets dom med påstand om frifindelse i forhold 2, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden havde påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten tiltræder byrettens afgørelse og finder, at bortvisningserklæringen er et dokument i henhold til Straffeloven § 171. Dette skyldes, at det er en skriftlig tilkendegivelse, der er bestemt til at tjene som bevis.

Dokumentfalsk

Efter bevisførelsen er det fastslået, at tiltalte var klar over dokumentets karakter. Da tiltalte ændrede ordlyden i dokumentet, gav han det et indhold, som ikke stammede fra den angivne udsteder, hvilket han også vidste. Fremsendelsen af det falske dokument til arbejdsløshedskassen udgør derfor dokumentfalsk, idet tiltalte var klar over, at dokumentet skulle indgå i arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

Skyldkendelse og Straf

Tiltalte er med rette fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 171. Den omstændighed, at hans motiv til at ændre ordlyden i bortvisningen muligvis ikke var at undgå karantæne i dagpengeudbetalingen, kan ikke føre til et andet resultat. Straffen findes passende.

Afgørelse

Landsretten stadfæster byrettens dom i det omfang, den er anket. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.