Overlæge dømt for groft bedrageri med forskningsmidler

Sagen omhandler en overlæge, der var tiltalt for bedrageri af særligt grov beskaffenhed i to forhold, begået i perioden 2007-2013. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf, konfiskation af 3.778.941,41 kr. og frakendelse af retten til at håndtere forsknings- eller patientmidler. Tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse.

Anklagepunkter

Tiltalte var anklaget for:

• Forhold 1: I perioden 2007-2011 at have bedraget Forurettede1 for 2.983.568,41 kr. ved at vildlede personalet til at tro, at der var indgået en kontrakt med det schweiziske selskab Selskab om blodprøveanalyser til et forskningsprojekt, og at disse var udført. Pengene blev overført, men ingen analyser var udført eller modtaget.
• Forhold 2: I perioden 2012-2013 at have bedraget Forurettede2 for 795.373 kr. på tilsvarende vis, ligeledes ved at vildlede personalet til at overføre penge til Selskab for ikke-udførte blodprøveanalyser.

Begge forhold blev rejst efter Straffeloven § 279, jf. Straffeloven § 286, stk. 2, grundet bedrageriets særligt grove beskaffenhed.

Sagens Forløb og Byrettens Vurdering

Byretten lagde til grund, at tiltalte anmodede hospitalernes regnskabsafdelinger om at overføre de nævnte beløb til Selskab. Sagens hovedspørgsmål var, om hospitalerne havde modtaget en modydelse for pengene. Tiltalte hævdede, at hospitalerne havde modtaget blodprøveanalysesvar til brug for et forskningsprojekt kaldet Navn1.

Byretten fandt, at Selskab var stiftet med en stråmand (Person1), og at selskabet ikke havde haft nogen reel drift eller laboratorium. Det blev bevist, at Selskab aldrig havde været i besiddelse af de påståede blodprøver, og at tiltaltes forklaring om underleverandører blev forkastet. Retten lagde vægt på, at de data, tiltalte fremsendte som dokumentation for Selskabs analyser, var kopier eller ændrede kopier af analysesvar fra andre laboratorier. Desuden fandt retten, at tiltalte selv havde skrevet de fiktive kontrakter og fakturaer for at opnå udbetalingerne.

Byretten konkluderede, at hospitalerne ikke havde modtaget nogen ydelse for de overførte penge, og fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen blev fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder. Retten lagde i skærpende retning vægt på, at handlingerne var systematiske og planlagte, jf. Straffeloven § 81, nr. 3, og at tiltalte havde misbrugt sin stilling som overlæge, jf. Straffeloven § 81, nr. 8. Konfiskationspåstanden og påstanden om rettighedsfrakendelse blev taget til følge.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, men forhøjede straffen til fængsel i 3 år. Landsretten fandt det bevist, at Selskab hverken selv eller via underleverandører havde udført de påståede blodprøveanalyser. Selskabet blev anset for oprettet alene med bedragerierne for øje, hvilket blev understøttet af manglende driftsudgifter på kontoudtog og utroværdige vidneforklaringer.

Landsretten lagde vægt på, at tiltaltes forklaring om en fejl i fremsendelsen af blodprøvedata var utroværdig, og at de fremlagte data var kopier af andre laboratoriers resultater. De omhandlede kontrakter, fakturaer og breve blev fundet at være konstrueret af tiltalte uden reelt indhold, med det formål at opnå udbetalinger eller tilsløre forholdene.

Strafudmåling og Konsekvenser

Straffen på 3 års fængsel blev fastsat i medfør af Straffeloven § 286, stk. 2, jf. Straffeloven § 279. Landsretten lagde i skærpende retning vægt på:

• Den samlede størrelse af de unddragne beløb.
• Misbrug af en ledende og betroet stilling som overlæge på to hospitaler.
• Lovovertrædelsernes varighed på over fem år, med fabrikation af 45 fiktive fakturaer og mange andre dokumenter.
• Nøje planlægning og systematisk, kompleks tilsløring, herunder overførsel af penge til Schweiz.
• Fortsat tilsløring under retssagen og manglende medvirken til opklaring.

Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget, da den lange sagsbehandlingstid primært skyldtes tiltaltes tilsløring, som nødvendiggjorde omfattende efterforskning i ind- og udland.

Konfiskationspåstanden på 3.778.941,41 kr. blev tiltrådt i medfør af Straffeloven § 75, stk. 1, jf. Straffeloven § 76, stk. 1. Landsretten bemærkede yderligere overførsler af tiltaltes løn til Selskabs konto, hvilket understøttede identiteten mellem tiltalte og selskabet.

Tiltalte blev desuden frakendt retten til indtil videre at modtage, administrere eller på anden måde håndtere offentlige eller private midler bestemt til forskning eller behandling af patienter i forbindelse med virksomhed som læge, jf. Straffeloven § 79, stk. 2, jf. Straffeloven § 79, stk. 1, jf. Straffeloven § 78, stk. 2.

Sagsomkostningerne for landsretten skulle betales af tiltalte, dog med en del (36.000 kr. plus moms) betalt af statskassen grundet anklagemyndighedens mangelfulde digitale ekstrakt.