Landsrettens dom om afsoningsforhold for transkønnet forvaret

Sagen omhandler en appellant, der er biologisk mand, men har gennemgået juridisk kønsskifte til kvinde. Appellanten har afsonet domme for voldtægt af kvinder og er idømt forvaring. Sagen drejer sig om appellantens rettigheder og forhold under afsoningen, herunder spørgsmål om nøgenvisitationer, urinprøveaflæggelse og placering i fængselsafdelinger.

Sagens Baggrund

Appellanten begyndte at identificere sig som pige i en ung alder og fik juridisk kønsskifte i 2015, men har ikke gennemgået fysisk kønsskifte. Under afsoningen har appellant oplevet chikane og nedværdigelse fra mandlige indsatte og føler sig isoleret og begrænset i at leve som kvinde. Appellanten har gentagne gange anmodet om overflytning til en kvindeafdeling, hvilket er blevet afvist.

Appellantens Påstande

Appellanten nedlagde fire påstande for landsretten:

• De indstævnte (Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængsel) tilpligtes at anerkende, at appellant ikke skal nøgenvisiteres i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale.
• De indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellant ikke skal afgive urinprøve i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale.
• De indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellant ikke skal placeres på en afdeling for mænd.
• De indstævnte tilpligtes at betale 80.000 kr. i erstatning med tillæg af procesrente.

Appellanten frafaldt dog sine anbringender om, at visitationerne og urinprøveaflæggelsen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og at afdelingsplaceringen var i strid med artikel 14.

Forklaringer og Anbringender

Appellantens Forklaring

Appellanten forklarede, at hun har identificeret sig som kvinde siden barndommen. Hun har oplevet, at mandlige indsatte chikanerer, nedværdiger og tager på hende, samt opfordrer hende til seksuel aktivitet. Hun føler sig meget alene og isoleret på mandeafdelingen og har begrænset mulighed for at leve som kvinde. Hun har også forklaret, at fængselspersonale, især fra Storstrøms Fængsel, ofte kræver fuld afklædning og hugstilling under visitationer uden konkret mistanke.

Fængslets Forklaring

Fængslet har påstået byrettens dom stadfæstet. Fængselspersonale har forklaret, at nøgenvisitationer foretages i forbindelse med udgang og besøg, og at hugstilling kun anvendes ved begrundet mistanke om skjulte genstande. De kunne dog ikke afvise, at personale fra Storstrøm Fængsel har anvendt hugstilling.

Vidneforklaring

Et vidne bekræftede appellantens kvindelige kønsidentitet og hendes dårlige oplevelser med at være indsat på en mandeafdeling på grund af chikane fra andre indsatte, som fængselspersonalet ikke greb ind overfor.

Byrettens dom stadfæstes. Landsretten finder, at appellantens juridiske kønsskifte ikke medfører, at hun i relation til straffuldbyrdelsesloven skal betragtes som kvinde. Afdelingsplaceringen i en mandeafdeling og de foretagne nøgenvisitationer samt urinprøveaflæggelser anses ikke for at være i strid med hverken Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 6, Straffuldbyrdelsesloven § 60 a, stk. 1 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8.

Landsrettens Begrundelse

Fortolkning af 'køn' i Straffuldbyrdelsesloven

Landsretten fastslår, at ordet "køn" i Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 6 og Straffuldbyrdelsesloven § 60 a, stk. 1 som udgangspunkt skal forstås som en persons biologiske køn. Det juridiske kønsskifte, som appellant har gennemgået, ændrer ikke på dette udgangspunkt i straffuldbyrdelseslovens forstand.

Betydningen af CPR-loven

Appellants juridiske kønsskifte i medfør af CPR-loven § 3, stk. 6 fører ikke i sig selv til, at appellant i relation til straffuldbyrdelsesloven skal betragtes som kvinde. Forarbejderne til lovændringen i CPR-loven indikerer, at praktiske problemer i fængsler skal løses i mindelighed under hensyntagen til både den transkønnede og øvrige indsatte samt de særlige forhold i fængselsvæsenet.

Afdelingsplacering og Menneskerettighedskonventionen

Landsretten finder, at placeringen af appellant på en afdeling for mandlige indsatte ikke udgør en krænkelse af appellantens rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Denne afgørelse er baseret på en konkret og fornøden sikkerhedsmæssig afvejning, ikke en manglende retlig anerkendelse af appellantens juridiske kønsidentitet. Retten har lagt vægt på appellantens tidligere kriminalitet, herunder domme for voldtægt af kvinder og forvaring, samt vurderingen af, at appellant udgør en ikke ubetydelig sikkerhedsmæssig risiko for kvindelige indsatte. Det er også bemærket, at et lavt testosteronniveau ikke fuldstændigt udelukker muligheden for samleje.

Nøgenvisitationer og Urinprøveaflæggelse

Landsretten tiltræder, at de foretagne nøgenvisitationer og urinprøveaflæggelser ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Selvom visitationer udført af personale af det modsatte biologiske køn kan være i strid med artikel 3, finder retten ikke, at dette er tilfældet her, da appellant biologisk er mand. Retten finder ikke grundlag for at antage, at formålet med visitationerne ikke var sikkerhedsmæssigt begrundet, eller at de blev udført i et mere indgribende omfang end for andre indsatte. Antallet af visitationer er faldet markant over tid, og der er usikkerhed om, hvor mange tilfælde der har omfattet hugstilling. Urinprøveaflæggelserne har været få og uden nedværdigende omstændigheder.

Sagsomkostninger

Appellant skal inden 14 dage betale sagsomkostninger for landsretten på 25.000 kr. til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 31.250 kr. til Fængsel. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.